Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. I.
FILOSOFIEN l NORDEN.
85
tager af, og iagttager ikke, at han selv ældes. (Moralske Tanker, Epigr. I
82 og III 97).
Det eiendommelige i menneskepersonligheten ser en individualist ikke
bare i tankelivet, men fuldt saa meget i viljen, og Holberg har aapent
syn for selvstyredriften. Av natur er mennesket et stykke av en anarkist.
Enhver ønsker at forme tingene efter sit eget hode. Begjæret kan ikke
stanses av en fremmed lov. Lysten bare vokser med motstanden. Han
sier (Moralske Tanker, Epigr. IV 20): Et menneske er som en løbsk hest.
Jo mere man holder den i tømme, jo mere faar den lyst til at løbe. Det
blir i de enkelte tilfælder et løp i meget ulike retning. Ut fra indtryk som
Holberg har samlet under reiser i mange land og ved studier i mange
bøker, taler han om menneskenes sælsomme og indbyrdes stridige
inklinationer. »Det som koster ikkun et ord og et vink udi et land, kand med
sverd og ild ikke udrettes udi et andet« (Moralske Tanker, Epigr. III 38).
Men Holberg nøier sig ikke med bare at konstatere hvordan
menneskene faktisk tar det; han indiater sig ogsaa paa den principielle side av
spørsmaalet og drøfter problemet om skyld og fortjeneste. Han hævder
som moralpsykologisk grundregel, at man skal søke at faa rede paa
de indre kræfter, som var med i spillet hvergang et menneske gjorde saa
eller saa. Først naar man vet hvad for bevæggrunder som var fremme i
bevisstheten, hvad for lidenskaper som satte sindet i oprør, først da har
man en maalestok naar man skal rose eller laste en for noget. Med rette
uttaler Høffding, Danske Filosofer s. 12, idet han henviser til denne
individualisering av moralen: Problemet om den enkelte træder her for første
gang op i dansk tænkning.
Den som agter det menneskelige i hver enkelpersonlighet, vil være
var med at foreskrive samme moralmaal eller skjæbneideal for alle.
Holberg sier i Moralske Tanker, Epigr. I 109: Naar enhver faar hvad ham
lyster, saa faar han og hvad som er bedst1.
Individets frihetstrang møter imidlertid hindringer, fra ståt, kirke og
skole. Holberg har mange klageord over det han fik føie i saa maate, og
hans liv gir flere underlige eksempler paa hvorledes en selvstændig mand
hadde at vri og vende sig for at slippe nogenlunde helskindet fra sine
plageaander. Særlig omtale fortjener den kritik Holberg har ytret over
1 Dette er fuldtoner paa individualismens instrument. Samme tænkemaate kommer til orde
hos flere av retningens ledende aander: Her skal mindes om Henrik Ibsen, som lar
pastor Rosmer si om den stakkels Ulrik Brendel: Ulrik Brendel har i alle fald hat
mot til at leve livet efter eget hode. Jeg s3’nes ikke det er saa litet endda.
Og Nietzsche i et ungdomsbrev: Men la os da i hvert fald ha den glæde at kunne
gjøre den dumhet som vi selv har lyst paa. Ein allgemeines Recept, wie jedem
Men-schen zu helfen, giebt es nicht. Se „Samtiden"!, c. s. 295 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
