Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 3. Andre opiysningsfilosofer. Diskussionen om Kant. Utviklingstanken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
hundredet gik ut. Borge Riisbrigh † 1809, professor i filosofi i
Kjøbenhavn helt fra 60-aarene i 18. aarh. og til 1803, var endnu en lærer av
denne type. Paa samme tid kommer — om end mindre merkbart — en
grundtendens i dansk filosofi til orde ogsaa i denne den dogmatiserende
filosofis tidsalder. Riisbrigh skrev som gammel mand et arbeide om den
nye filosofi som med saa megen bram trængte sig frem til avløsning av
den ældre visdom, og han hævder her at et verk som Kants, for
at opfylde de filosofiske løfter det gav, ogsaa vilde ha at gjøre rede for
den fornuftkundskap som har sin rot i erfaring. — Den engelske
moralfilosofi dannet, med sine metoder, en sund motvegt mot den teologiske
morallære, som utledet sedelighetens principper av transcendentale
religiøse forestillinger. Prof. i moralfilosofi i Kjøbenhavn Anders Gamborg
hævdet helt til utgangen av 18. aarh. frie humane synsmaater med
lignende psykologisk grundgiving som Hutcheson og Adam Smith
Paa Holbergs tid og fremefter i de menneskealdrer som fulgte
paa, hadde diskussionen i filosofi endnu ikke faat noget systematisk
midtpunkt, og ingen tankehøvding gav det teoretiske liv noget ensartet
grundpræg. Hver gren av den filosofiske granskning hadde saa at si sit
logiske ledemotiv, sine metodiske forutsætninger for sig. Side om side
gaar f. eks. hos Holberg tankelinjer som en mere kritisk tidsalder maa
finde uforenelige: En temmelig mellemaldersk metafysik i opfatning av
fænomenene i sjælslivet, rationalistiske tvistigheter med deisterne om
guds-og troslæren, Lockesk empirisme i spørsmaal om grundlaget for
menneskets kundskap, og en apriorisk naturretslære som tilkjendte mennesket en
medfødt retssans. Det var ikke let at si hvor alt dette skulde bære hen.
Hele stillingen blev en anden da Kant mot slutten av 18. aarh. sendte
sine kritiske verker ut paa det filosofiske verdensmarked, og kom end
hans romantiske efterfølgere til at gi diskussionen en væsentlig ny bøining,
saa var dog med Kant det arbeide utført som sidenefter gav de
principielle stridsemner inden filosofien et fast brændpunkt. Kant blev ført til sin
kritik ved at se, hvor vaklende den saakaldte fornuftkundskap blev efterat
Hume hadde rokket ved aarsakslæren, og omvendt hvor litet Humes
aarsakskritik gjorde rede for den faktisk stedfindende sanseopfatning, for
forstandig tænkning, principfast handling, æstetisk dømmemaate og genial
aandsvirksomhet.
Det første forsøk i norden paa en videnskabelig drøftning av Kants
filosofi kom fra Niels Treschow. Kants Kritik der reinen Vernunft hører
til de verker i historien som for lange tider omskapte hele denne gren av
menneskelig tankevirksomhet. Men neppe var det kommet ut før Treschow
i aaret 1787—88 som rektor i Helsingør skrev om den Kantiske filosofi i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
