Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 3. Andre opiysningsfilosofer. Diskussionen om Kant. Utviklingstanken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igi8 No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
91
maanedsskriftet »Minerva«, og de indlæg om samme emne som denne
norske filosof i 1796—97 utgav paa tysk efter forelæsninger holdt i
Kristiania i en improvisert akademisk høresal, vandt paaagting baade
inden-og utenlands.
Niels Treschow gaar gjennem en detaljert undersøkelse ind paa Kants
filosofiske grundsyn i sin helhet Hans forhold til den nye opgave som
var stillet filosofien gjennem Kant, har for saavidt nogen likhet med det hos
dansken Niels Schou † 1830. Schou gir, i tilslutning til G. E. Schultze
i Tyskland, en kritik over det Kantiske Ding an sich og tilbakeviser hele
det kundskapsteoretiske skema hos Kant med dets dualistiske skille mellem
subjektsiden og objektsiden i tilværelsen. Men naar man ser bort fra
disse to mænd1, saa er det — som Høffding fremhæver (Danske Filosofer
s. 27) — i Danmark nærmest alene moralteorien og religionsfilosofien hos
Kant som vækker interesse. Lignende er forholdet i Sverige. Den svenske
filosofi reagerte særskilt paa Kants radikale kritik over religionsfilosofien
og dens rationalistiske forutsætninger.
En fremragende tilhænger fik Kants filosofi i den store retslærde
Anders Sandøe Ørsted, som i en avhandling i 1798, Om sammenhængen
mellem dyds- og retslærens princip, søkte at utrede i Kantisk aand
grundsætningene for etikken og retsfilosofien. Ut fra samme standpunkt skrev
han i Philosophisk Repertorium 1797—98 et indlæg i den teologiske strid
som den gang stod paa mellem »bibelpartiet« og »fornuftpartiet«. En
aand som mottok nye tilskyndinger fra Kant til sine fantasifulde grublerier
om etisk-religiøse spørsmaal, var digteren Jens Baggesen, som i sine stunder
mente han egentlig hadde sit livskald i filosofien. løvrig har Kants
opfatning av princippene for retten og grundlaget for moralen virket med ved
den nationale reisning som karakteriserte det offentlige liv ogsaa i
Danmark i anden halvdel av 18. aarh., og som sigtet paa større frihet for
borgerlig og aandelig liv. Det skal her nævnes, at det teoretiske arbeide
som var indledet av filosofen Jens Sneedorff og av Tyge Rothe, blev
fortsat av kantianeren Michael Gottlieb Birckner † 1798, forfatteren av
skriftet: Om trykkefriheden og dens love.
Paa samme tid som Kants filosofi seierrikt trænger frem og paa flere
punkter samler diskussionen om sig i Danmark, utvikler somme danske
filosofer en tænkning i helt forskjellige baner og kommer herunder i skarp
motsigelse til det Kantiske system. F. G. Howitz, som det skal bli nær-
1 Endnu en dansk filosof, Chr. Hornemann, synes at ha villet gaa ind paa Kants filosofi
i dens hele systematiske bærevidde; men den unge mand fik bare saavidt tat fat paa at
gjennemgaa Kants fornuftkritik i nogen forelæsninger (cfr. Efterladte Skrifter 1795)»
saa døde han 1793.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
