Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 3. Andre opiysningsfilosofer. Diskussionen om Kant. Utviklingstanken - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - a. Den tyske romantik. Steffens. Olufsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. 1.
FILOSOFIEN I NORDEN.
93
syne er av ingen værd, likesom renset og bevaret for det uduelige. Man
finder paa denne skueplads kun lutter arbeidsføre selvstændige skabninger,
der skræmmer det dovne og vanføre bort. Naturen opdrager helter for
igjen at frembringe helter. Dens ståt gaar aldrig under. — Ja selv blandt
menneskene stod naturens ret aller først i næven. — Denne naturens lov
— som Boye kalder den — er det først som opdrager menneskene til
storhet. Naturen opdrager sine børn strengt, men det sker for at fremstille
helter. Ved strid og arbeide hjælpes mennesket frem til det det er. Ved
strid og arbeide skal det bevares fornuftig. Strid og vold bevarer
likeledes aandeverdenen1. Ogsaa sin moralske karakter naar mennesket ifølge
Boye i kraft av samme .virksomme princip. Først gjennem historisk
utvikling naar mennesket frem til ædlere motiver, saa det føier sig som
del i et fælles hele, og tanken paa samfund vokser ut over den snævre
tanke paa sig selv.
4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og
individualisme.
a. Den tyske romantik. Steffens. Olufsen.
I den historiske gang for den filosofiske tænkning sætter romantikken
et skille i Danmark som andensteds i Europa. Lægger man en
videnskabelig maalestok paa denne retning fra iste tredjedel av 19. aarh., saa
maa den siges at repræsentere et tilbakeskridt. Forfatteren av
fornuftkritikkerne hadde git en tankevækkende tilspidsning til det sidste spørsmaal
i kundskapslæren, det spørsmaal, om vor subjektive opfatning gir os greie
paa verden som den virkelig er, eller inden hvilke grænser en saadan
paastand kan hævdes. Nu blev problemet tilsløret i en
systematiserende metafysik, som hadde rede paa alt, bare ikke paa sine egne
forutsætninger. Og en tilsvarende forringelse i arbejdsmetoderne kan man
konstatere nærsagt over hele leiren. Den djerve sandhetssøkning, de
sunde instinkter i livsvurderingen maatte jamnt vike pladsen for et
æstetiserende føleri, som ikke naadde sine standpunkter gjennem videnskabelig
opfatning, men som søkte at omdanne erfaringens kjendsgjerninger efter
mønstre skapt av en drømmende hjerne. Efter sin tendens gik
romantikken ut paa at sætte historien ind i den plads som oplysningstiden hadde
hævdet til gunst for analysen. Den vilde skape vilkaar for en fantasi
1 Jeg citerer efter 2det oplag 1797. Se s. 39 ff., 83 ff, 89 — 96, 115 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
