Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - a. Den tyske romantik. Steffens. Olufsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
som søkte helheten, og gav derfor billig kjøp paa enkeltheten. Den vilde trænge
tilbunds i naturens liv og kom til at viske ut grænserne for dette begrep
til begge sider, grænsen mot de størrelser som ikke har noget liv, og
grænsen mot det eviges begrep, der livet glir ut i det absolute og ubestemmelige.
— Grundfeilen hos romantikken er, at den forsmaadde at arbeide med det middel
som granskningen siden Galileis, Keplers og Hobbes’ dager hadde brukt
og utviklet til altid større fuldkommenhet, et middel hvis navn var den
mekaniske naturforklaring, og som søkte at gjøre rede for forandringen
med tingene gjennem bevægelser opstaat ved støt eller tiltrækning.
Romantikken viser som aandsbevægelse i Danmark samme
grundtræk som den hadde i det tyske hjemland. Den skrøpelige teoretiske
grundvold for retningen gjorde, at flere av de mænd som fra først av
følte sig hendrat til den, senere fik skjærpe sin tankekraft paa at frigjøre
sig fra dens indflydelse; fremfor alt gir Danmark et historisk eksempel paa
dens grundsvakhet gjennem den saakaldte Grundtvigske bevægelse. Var den
akademiske romantik hos en Schelling fremmed overfor empirisk
natur-kundskap, saa møter vi hos Grundtvig en direkte uvilje mot metodisk
videnskabelig tænkning. Noget enhver med lethet vil overbevise sig om
som læser gjennem dokumentene for utviklingsgangen hos denne
teologiske digterpersonlighet og for den strid som fik navn efter denne mand.
Det vilde imidlertid være en overfladisk opfatning, som ikke hadde
andet end negativt at si om romantikken og den episode som den indledet
i det danske aandsliv. Den søkte med sine teorier at naa frem der hvor
den anende aand merket at traadene løp sammen i mørkt virvar. Den
løftet halvglemte spørsmaal op for tanken og virket saaledes gjenfødende
paa flere hold; mænd som gik ind paa dens refleksioner, vaaknet til
bevisstheten om opgaver som kunde gi deres kræfter store maal.
Grundtvigs herlige anlæg for poesi og historie fik som en indviing ved de
tændende foredrag av Steffens. Oehlenschläger oplevde fra samme hold en
gjennemgribende vækkelse til ny digterdaad. Schellings filosofi —
fremdeles gjennem tolkning hos Steffens — fik et historisk betydningsfuldt ut-,
slag i H. C. Ørsteds naturvidenskap. Fichte paavirket A. S. Ørsted;
Fichte stod i personlig forhold til ham baade som ven og som tænker.
Ogsaa Grundtvig har faat sterke impulser fra Fichte. Høffding fremhæver
(Danske Filosofer s. 58) som hovedpunkter i dette paavirkningsforhold
Fichtes lære om at filosofien maa ta utgangspunkt i en personlig indre
overbevisning og bli en viljens sak; fremdeles at Fichte saa avgjort gav
det mundtlige ord forrang fremfor det skriftlige, og den vegt han gav
fædrelandstanken. Ogsaa Hegels filosofi har i Danmark baaret selvstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
