Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - a. Den tyske romantik. Steffens. Olufsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
datum da romantikken dukket op. Den kom fra Tyskland med Henrik
Steffens, som omtrent ved aarhundredeskiftet besøkte Kjøbenhavn, der han
hadde studert i ungdomsaar. Han holdt her om vinteren 1802—03 de
berømte forelæsninger av natur- og aandsfilosofisk indhold (smlgn. hans
Indledning til filosofiske Forelæsninger, 1803).
Nordmanden Steffens, død som professor i filosofi i Berlin aar 1845,
hadde søkt næring for sin aand ved universiteter i Tyskland, der han
knyttet personlig forbindelse med flere av de mest fremstaaende tænkere.
Han virker som en ildfuld tilhænger av den filosofi som var fremstillet
av hans ven Schelling, og som just nu brøt ind i diskussionen med den
seirende magt ethvert nyt verdenssyn av rang eier over sindene. Den
Schellingske lære var i hovedsaken en aandfuld filosofi over emnet naturen.
Naturen er fremgaat av aanden. Det tilværende er et slags kosmologisk
aand, et væsen, ubrødelig identisk med sig selv gjennem alle sine
verdenshistoriske eller jordhistoriske faser. Den uorganiske og den organiske
natur er forenet ved et fælles baand. Livsprincippet er tilstede ogsaa i
den uorganiske verden; det ter sig bare særlig koncentrert i den
organiske natur, som har sit særmerke i evnen til sensibilitet. Efter sin
art er tilværet aktivt, med sin kjerne i viljen. De forskjellige enheter i
verden danner en potensrække, og hver foreteelse har en bestemt
størrelsestilstand eller potens. Rækken antyder for iagttageren en utvikling,
og Schelling mener det er en ulike fuldkommenhet hos alt som bor paa
jorden. Høieste trin i utviklingen er repræsentert av mennesket. Det
historisk merkelige ved denne spekulation er den mægtige enhetstanke.
Slik som den blir ophøiet til universalt forklaringsprincip, kan den minde
om utviklingslæren hos Darwin. Darwins evolutionslære er imidlertid som
videnskabelig foreteelse en rent biologisk hypotese. Schelling byr paa en
altomfattende filosofisk verdensopfatning av teleologisk art. Den indeslutter
i sig baade stof- og aandeverden, baade det synlige og det usynlige. Det
er saaledes her en noksaa dyp forskjel tilstede. Ja det maa medgives at
tar man begrepet utvikling i dets vanlige mening, en i tiden leddelt
foreteelse, saa lærer romantikken ikke nogen utvikling. Tidsforskjellen er for
den filosofiske helhetsopfatning det rene skin. Men en ting er den
videnskabelige art i en retning, noget andet de tankespirer, de motiver som
kan vokse frem av dens skjød. Tar man de sidste med i karakteristikken,
saa faar vi ut merkelige møtepunkter mellem den Schellingske
tilværelses-filosofi og Darwins teori om livsformenes utviklingshistorie en halvhundred
aar senere.
I sine Kjøbenhavnerforedrag forkyndte Steffens den
verdensomspændende lære hos Schelling med enkeltheter han selv hadde fremdrat som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
