Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - a. Den tyske romantik. Steffens. Olufsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
lære, og han spor (1. c. s. 82): Gaar ikke en dannende kraft forbindende
gjennem alle gestalter?
Den danske filosofis historie fik i episoden med Steffens en tap som
den kom til at svinge videre fremover paa.
Et par aartier efter at Steffens hadde holdt sine vækkende foredrag,
kom det ut et litet arbeide som har krav paa sin plads blandt de
nævneværdige tankeydelser før evolutionslæren brøt frem i sin videnskabelig
fuld-baarne form i England. Det er en avhandling av den danske professor i
statsøkonomi Chr. Olufsen, i Det skandinaviske Literaturselskabs Skrifter
18. bind, Kjøbenhavn 1822, med titelen: Om menneskets rolle i den fysiske
verden. Selve de vendinger hvori Olufsen fremstiller sine individualistiske og
evolutionistiske tanker, røber umiskjendelig, at han ikke bare har lært av
nye hypoteser som var blit fremsat fra andet hold, men ogsaa specielt av
den Schelling-Steffenske natur- og tilværelsesfilosofi.
Han mener (1. c. s. 63 fg.) at det er tilstede i verden en ikke
nærmere forklarlig livskraft, som ytrer sig i »naturens gradvise uddannelse«.
Naturen frembringer først det enkelte og gaar derfra over til det
sammensatte. Hver ny art er et nyt trin hvorpaa livskraften har sat sig for at
frembringe fuldkomnere væsener (s. 78). Under skildringen av de
forskjellige trin i stofverdenen tar Olufsen fat med det geologiske problem og
diskuterer overgangen fra mineralriket til dyreriket. Livskraften ytrer sig
i avlende og dannende potenser, i de lavere, ufuldkomnere klasser syner
den sig i organiske former av animalitet og vegetabilitet; organet er
resultatet av den virkning livskraften øver. Animaliteten har sit første
naturomraade i vandet. Efter sin form var de første levevæsener vandd}’r
(s. 18 fg.). Jo flere og jo mere mangeartede slags organer der forener
sig til et systematisk helt, des sterkere har livskraften ytret sig. Det kan
pekes paa en førstehaands ytring av livskraften, et maal den forfølger —
den har en tendens til individualisering (s. 20). Ved den nye jordperiode
var den organiske verden ikke længer indskrænket til det urene hav.
Paa det tørre land var den nye skueplads aapnet hvor luften tilbød de
organiske skabninger et rent æterisk medium. Her kunde livskraften ta et
høiere sving; den kunde virke efter finere betingelser end forhen i det
ensformige mudrede ocean. Følgen blev en klasse ædlere organismer med
flere finere organer, hævede til størst mulige individualitet og løsning
fra massen (s. 42). Der frembringes individualiserte former eller
sammensatte organismer, hvis række ender med det mest organiserte væsen:
mennesket (s. 68).
Det er en ikke liten opgave Olufsen har tat paa sig med dette forsøk
paa at gi en universalhistorie for livets verden. Han har støtte i adskil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
