Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - a. Den tyske romantik. Steffens. Olufsen - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
maatte forgaa; rovdyrene selv kunde tilsidst ingen underholdning finde og
maatte omkomme (s. 70 fg.).
Slik som dette evolutionistiske argument blir fort frem, faar man
indtryk av at forfatteren har det fra eget hode: og staar det end noksaa
isolert og indflettet i en liten avhandling, der hele problemet bare er
behandlet skitserende, saa er det en hæder for dansk filosofi at ha likesom
i en anelse anticipert et hovedled i en av den biologiske videnskaps mest
frugtbare hypoteser. Hos O. tjener alle disse forestillinger som momenter
i en helhetslære som har sin grundtanke i en verdenshistorisk utvikling
henimot den høieste fuldkommenhet. Han lærer: Saavel i jordklodens
sukcessive utdannelse til sin nuværende tilstand — et skridt til en anden
og høiere — som i den dermed i uadskillelig forbindelse staaende organiske
natur er en i alt, det store som i det lille, gjennemgripende hensigt tydelig.
.... naturens stræben viser sig at være det aandeliges gradvise
fremkomst av det materielle, at forædle materien til aand og at omfatte alt
under en eneste idé (s. 63 fg.). Eller som O. uttrykker en lignende tanke
paa et andet sted (s. 68 fg.): Paralel med den organiske progression i
den dyriske række løber intelligensen i en gradvis utvikling. . . . Det
synes altsaa som om intelligensens intensitet beror paa organisationens
avstand fra sit utspring.
b. Niels Treschow.
Ved den tid Olufsen skrev, hadde den danske filosofi netop paa de
idéomraader det her dreier sig om, oplevd en væsentlig utvikling. Olufsen
har faat impulser ikke bare fra Steffens, men sikkert ogsaa fra en anden
norskfødt filosof, som i det hele har grepet dypt ind i historien for det
teoretiske aandsliv i Danmark. Ved denne mand vil det være nødvendig at
dvæle en stund.
Da Steffens hadde holdt sine forelæsninger, blev en professorstilling
i filosofi ledig ved Kjøbenhavns universitet. Steffens hadde sigte paa den,
men blev forsmaadd av det danske universitetsstyre, som isteden utnævnte
Niels Treschow, dengang allerede en moden mand, som hadde grundet
sit ry som filosof ved tankevegtige studier. Hos ham finder vi igjen begge
de hovedpunkter som særmerket filosofien hos Steffens, og trods i det at
Treschow i det store og hele som tænker gik ut fra andre forutsætninger,
saa er det trolig hos ham tilstede en viss real sammenhæng med læren
hos Steffens.
Niels Treschow var født aar 1751. Han virket i længere tid som
lærer og rektor ved lærde skoler i Norge og Danmark. Fra 1803 av var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
