Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
ANATHON AALL.
H.-F. Ki.
Grundemnerne er her git med græske filosofers tanker om hvordan verden
er bygget op; fremdeles med spekulationer om forholdet mellem sanse- og
idéverdenen. Han havner med sit syn paa denne sak i læren hos Leibniz
og optar den tyske filosofs teori om monaderne, dette system av trinvis
ordnede sidste enheter i tilværet, et system som baade lar hver ting gjælde
for sig og paa samme tid forener dem som delaabenbaringer av samme
væsentlig aandelige grundhaatt. Treschow er som metafysiker tilhænger
av identitetslæren. Sin høieste spidse naar tilværet i en sidste real enhet.
Intet maal, ingen grad, ingen forholdsbestemmelse passer paa den. Den
er guddommen. Treschows metafysik er religiøs i grundfarven.
I dette punkt er omtrent det samme at si om ham som om de fleste
filosofer paa hin tid, hverken mere eller mindre, hverken lovord eller
laste-ord. Men iøvrig er det ikke karakteristisk for Treschow, at han traakker
efter der han har spor av andre at holde sig til, eller at han som filosof
tar imot parolen fra andre. Han er i norden den første djerve talsmand
for determinismen og utvikler med klarhet og styrke at ogsaa viljelivets
foreteelse maa ordnes ind under aarsaksloven. Overfor den ortodokse
kristendom hævder han frihet og sund kritik i tænkningen1. Som retsfilosof
har han høist radikale meninger om begrepet eiendom. I sit verk om
Lovgivningsprincipier (3 bind) utvikler han under avsnittet om handelen
en socialistisk tænkemaate. Han er første norske talsmand for den idé,
at staten skulde overta produktionen av varerne og regulere
handelsomsætningen; han kritiserer den individualistiske handelsret og viser hvor
mislig den handelsmoral er, som hylder den fri konkurrence uten at staten
tar overtilsynet med produktionsvilkaar og prisen. Staten bør selv i saa
Stor maalestok som mulig være driftsherre. Især bør samfundet
gjennemføre en socialisering av næringslivet. Midt under Napoleonskampene,
da verden synes uten naade i krigsskjæbnens vold, løfter Treschow sin
røst som troende tilhænger av tanken paa en kommende verdensfred. Det
skandinaviske Literaturselskabs Skrifter 1807 iste bind indeholder s. 413 ff.
en avhandling av ham: Nogle betragtninger over de spørgsmaal: Er en
almindelig og evig fred ønskelig? Er den ogsaa mulig? T. bekjender
sig til fredsmoralen og tror paa verdensfreden som en mulighet. Han
viser til den faste bevægelse henimot universalitet i lovgivningen, til
sam-strævet overalt i ordningen av de menneskelige livsforhold, den indbyrdes
tilnærming i statsretslig og kulturbestemt tankegang, og til den voksende
tendens hos folkene til at skape større politiske magtforbund. I »Lovgiv-
1 Jeg minder om den strid som utspandt sig i Norge om T.s skrift Kristendommens aand
1828, smlgn. Evangeliet efter Johannes 1829.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
