Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN. IOI
Naar det filosofiske spørsmaal er ført helt frem til problemet om det
centrale i menneskepersonligheten, saa melder sig en vanskelighet:
Personligheten har to sider. Teorien har at ta hensyn til dem begge, til
sjæl og legeme. Da nu en individualistisk tankegang for enhver pris holder
fast paa enheten, saa er det naturlige standpunkt overfor det metafysiske
problem som det her røres ved, git. Individualismen er paa forhaand
ugunstig stemt for dualismen, som kløver det som skulde staa sammen.
De store individualister har da ogsaa været erklærte motstandere til
dualismen. I den grad at somme av dem er blit skyldt for den skjære
materialisme. Slik staar saken hos Nietzsche og hos Tolstoi, og i den retning
gaar Treschows tanker om forholdet mellem legeme og aand.
Treschow gav i 1812 ut et skrift: Om den menneskelige natur i
almindelighed, især dens aandelige side. Paa lange tider det eneste verk i
norden som virkelig fortjener navn av en lærebok i psykologi. Med sit
principielle utgangspunkt i erfaringen og sin rigdom paa iagttagelser, sin
klare, skarpsindige drøftelse av sjælslivets fænomener er det inden den
nordiske litteratur et sidestykke til Th. Hobbes’ fundamentale arbeide inden
den engelske psykologi: The Elements of Law natural and politic I1.
Vistnok er mennesket, sier T. her, et sammensat væsen, men ikke paa
den maaten som man mener, at det er sammensat av sjælen paa den ene
side, legemet paa den anden. Treschows lære er denne (1. c. s. 11, 15
smlgn. 79 ff.): Sjæl og legeme, begge er motsatte sider av det samme:
saavidt det nemlig baade kan være gjenstand for den indvortes og den
utvortes sans. T. deler syn med Spinoza. Det er samme objekt vi har i
sjæl og legeme, bare den ene gang noget utvortes opfattet, den andre
gang en Selviagttagelse hos bevisstheten om eget indhold.
Man kalder dette standpunkt for i d e n t i t e t s 1 æ r e. Og det er rette
navnet paa Treschows filosofi. Ikke bare der han drøfter menneskets
væsen, men i det metafysiske grundspørsmaal overhodet En fast indre
sammenhæng raar i hele tilværet. — Med dette standpunkt skal ikke
mangfoldigheten bli negtet. Tingene i tilværet skiller sig ut fra hverandre like
godt for det. I sin videre tænkning om denne sak ræsonnerer T. som en elev
av Leibniz. Leibniz er sterkt optat av overalt at fremhæve de
individuelle forskjeller. Just fra ham har vi nogen av de mest dypsindige
spekulative bidrag til individualismens teori. Ethvert nummer i tilværet er
anderledes end de andre, og avspeiler verden paa en ny maate. Leibniz
har for at uttrykke denne lære præget et eget begrep: monaden. Monaden
gir den metafysiske spekulation et velkomment symbol for troen paa indi-
1 Se utgaven av F. Tönnies 1889. Anton Thomsen har oversat skriftet til dansk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
