Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN. IOI
kritikken mot den lære, at det skjulte sig en realitet i det almindelige, i
slegtsbegrepene. Det virkelige, paastod den, ligger i det særegne, det
konkrete, det individuelle. Treschow gaar dypere; han opfatter problemet
i samhøve med spørsmaal som den fremskridende videnskap hadde gjort
aktuel, særlig spørsmaalet om overgangen mellem de typiske former i
naturverdenen. Han spør: Er det bare slegt og art man kan tillægge
noget væsen, hvordan er det i saa maate med individet? Det som virkelig
er, om det maa vi kunne forme en tanke, indholdet til det maa vi kunne
ta sammen i et begrep. Men begrepet er en bestemt enhet. Har
individet karakteren av en enhet, har det en grundform? Hvordan staar
saken, nøiere set, med individets motsætning, slegtsbegrepet? Erfaringen
viser os at for det er grænserne alt andet end faste. Slegtene, artene
har flytende grænser. Ogsaa menneskeslegten: »Det lader sig tænke, at
de förste dyr kan have været i en tilstand, hvori det kan have været
vanskelig at bestemme, om formen skulde forestille mennesket eller et
fornuftigt dyr.« Slegtsbegrepet mangler altsaa just konstans. D e t er
derimot ikke tilfælde med individet, det »enslige objekt«. Sandt nok, det er
ikke saa greit at gjøre rede for forholdet; men vanskeligheten er egentlig
en logisk eller en sprogpsykologisk. Vi har ondt for at definere det
individuelle, for at fastsætte dets kjendemerker; men tingen er ikke avgjort
med sproget. Erfaringen faar være dommer i saken. Og hvordan
erfaringens dom falder ut, er tvilløst. Vi oplever den enslige ting
som noget fast, noget i sig avsluttet. Individualbegrepet maa derfor
til-kjendes objektiv gyldighet eller realitet, ja mere: just i denne enkelte
realitet aabenbarer naturen sit formaal. »Det besynderlige eller individuelle
er ikke middel og redskab for det almindelige, men øiemedet i sig selv«.
Saaledes former sig, kort sammenfattet, Treschows individualistiske
refleksioner. Dette avsnit i hans filosofi staar nu videre logisk i
sammenhæng med et andet og ikke mindre vigtig i hans lære om tilværet.
Overalt der individualismen optrær som en livsopfatning, er den parret
med principielle overlæg om hvorledes mennesket naar sine høieste
værdier. Hos alle mere fremragende individualister i nyere tid — med
undtagelse av Stirner — hos Holberg, Kierkegaard, Stuart Mill, Ibsen,
Nietzsche, Tolstoi kan det merkes at den grundtanke ligger under det hele
ræsonnement: at menneskepersonligheten skal skride frem mot stedse
større fuldkommenhet, aanden ta stadig ædlere form. Princippet kommer klart
frem ogsaa hos Treschow. Et talende bevis er dette. Den netop citerte
avhandling hadde foruten den allerede meddelte overskrift: Gives der noget
begreb eller nogen idé om enslige ting, en undertitel. Den lød saaledes:
Besvaret med hensyn til menneskeverd og menneskevel. Det har gaat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
