- Project Runeberg -  Filosofien i Norden : til oplysning om den nyere tænknings og videnskaps historie i Sverige og Finland, Danmark og Norge /
109

(1919) [MARC] Author: Anathon Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - b. Niels Treschow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1918. No. i.

FILOSOFIEN I NORDEN.

IOI

formene, som stadig er blit mere og mere fuldkomne, indtil mennesket
stod der. Zoologisk set maa til grund for mennesket ligge en lavere form
end den nuværende mennesketype. T. gisser paa at den sandsynlige
stammeform skulde være sjøkoen, trichechus manatus (et noksaa eventyrlig
paafund!); men ogsaa likheten med somme apearter kunde sætte en paa
egne tanker, det nærmeste slegtskap har vel menneskene at søke hos dem.
T. gjør det tankeeksperiment at knytte det rare sjødyr og apen sammen
med et evolutionshistorisk baand for paa den maate at uttømme den
forklarende avstamningsmulighet for mennesket. »Alle landdyr er efter min
mening utsprunget av sjødyr efter at de først, som nogen av slegten phoca,
har været et slags amfibier. . . . Rimeligvis maa menneskets stamfædre
engang som landdyr ha været til, førend de iførte sig den hele
menneskets skikkelse, de nu bærer, og i denne tilstand være kommen apernes
slegt meget nærmere.«

I sit filosofiske testamente, skrevet omtrent 25 aar senere: Om Gud,
Idee- og Sandseverdenen II s. 373 gjentar han sin avstamningslære og sier
undskyldende med omsyn til hypotesen om sjøkoen som protoform for
mennesket ... at det her kunde bli tale om flere, uvisst hvor mange
mellemled ... »I urtiden var formodentlig intet dyr noget mere (nemlig
end et bløddyr), mens alle gjemtes i havets af sol og luft befrugtede
moderskjød.« Spørges derimot om menneskets umiddelbare herkomst fra
noget lavere dyr, saa gives der apearter, saasom Pongo og Orangutan,
»der gives maaske ogsaa noget andet dyr, om hvilket man kunde formode,
at mennesket af et saadant kan nedstamme.« Det er ogsaa tænkelig at
ikke mennesket, men et »halvmenneske« kan være fremstaat av en slik
apeform, eller — en anden mulighet: »de vilde skud av denne stamme«
kan være blit saa forædlet, at det ikke mere findes nogen eksemplarer av
den form det spørges efter.

Denne lære av Treschow er ikke netop efter sit indhold særlig
filosofisk, men den rinder av en filosofisk trang til et helhetssyn og er
paa det inderligste vævet ind i ægte filosofiske refleksioner. Spør man
efter kilderne til denne lære av en norsk tænker, saa blir det tale om
forskjellige, filosofiske og naturvidenskabelige om hverandre. Det er rimelig
at tro at Steffens har saa at si »puffet paa«. I sit eget redegjør for
den nye lære griper T. tilbake til forgjængere i antikken. Empedokles
og Lukrets hadde utsaadd tanker om en fremskridende utvikling fra
ringere til høiere livsformer. Forestillinger i den retning hadde paa
Treschows tid faat aktualitet gjennem Bonnet, som hadde skildret hvorledes
kimerne til alt organisk liv var fremstaat av slammet. Til dette kom
omtrent ved aarhundredeskiftet en række undersøkelser om geologiske lag-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:45:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/filnord/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free