Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - c. Brødrene Ørsted. Naturfilosofi og retsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IOI
c. Brødrene Ørsted. Naturfilosofi og retsfilosofi.
Et navn som i denne sammenhæng staar i forgrunden, er Hans
Christian Ørsted † 1851. Som sin bror blev han i unge aar fanget av den
nyopdukkende kriticisme og drøfter i en avhandling om Naturfilosofiens
første grunde (trykt i Filosofisk Repertorium 1798) Kants teoretiske lære
om naturvidenskapen. Han slutter sig i alt væsentlig til de metodiske
grundsætninger hos Kant og tar uttrykkelig avstand fra Schelling, som med
sin naturfilosofi blander sammen aprioriske paastander med sætninger av
formentlig empirisk indhold. Saa kom han, fra begyndelsen av 19. aarh.
og et halvt hundredaar fremefter, til ut fra noget andre utgangspunkter at
utfolde sin for fædrelandet saa storvigtige virksomhet. Hans verk var
efter sit realgrundlag naturvidenskapsmandens. Paa flere maater laa det
ham paa hjerte at skaffe videnskapen og da særlig naturvidenskapen
indflydelse paa livet i hans hjemland. Men ved siden av dette maa det
fremhæves at Ørsted var en teoretisk personlighet i stor stil. Hans
eksperimentelle naturgranskning blev støtt ledsaget av utredninger om
hvorledes de principielle livs- og verdensspørsmaal maatte opfattes. Paa en
storslagen maate kommer dette tilsyne i hans verk »Aanden i Naturen«,
utgit 1850. I det verket, som han mente maatte hitføre et omslag i
verdensanskuelsen, søker han at gjennemføre en kosmologisk enhetslære,
idet han ut fra en videnskabelig naturopfatning angriper religiøs overtro
og dens miskjending av lovmæssigheten i naturen 1.
Den aand som hans skrifter fra hele denne tid er utarbeidet i, er ikke
længer Kants, den er romantikkens. Han er ikke fri for ved leilighet at
indlate sig paa underlige funderinger over paraleller eller analogier blandt
naturforeteelserne, slik som Schelling og Steffens yndet at gjøre det, og
han tror som de, at de lover som uttrykker naturens idé, er efter sin
grund-haatt identiske med de bevægelser der ytrer sig i aanden og dens verden
av tanker. Den grundvirkelighet Ørsted saaledes blev staaende ved, og
som han i hovedsaken opfatter under synspunkt av energiytringer, har sin
høieste form i guddommen, navnet paa den evige, alverden
gjennemtræn-gende fornuft. Ørsteds filosofi hadde sit slutningsmaal i en ny
verdensanskuelse med avgjort religiøs farve.
Saa sandt det er at denne romantiske lære om enheten i naturen og
om det indbyrdes slegtskap mellem naturkræftene er et svigtende grundlag
1 Se navnlig avsnittene: Overtro og vantro i deres forhold til naturvidenskaben, samt:
Hele tilværelsen et fornuftrige.
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1918. No. 1.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
