Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - c. Brødrene Ørsted. Naturfilosofi og retsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden. ioi
for at bli fangen i skematisk skolevisdom, eller hildet i teoretiske
almensætninger. Tildels har han støttet sig paa Schleiermacher, hvis
Grundlinien einer Kritik der bisherigen Sittenlehre, Berlin 1803, han diskuterer.
Schleiermacher gjorde jo netop et vigtig steg utover Kant og dennes
abstrakte pligtlære; han rykket individet som moralsubjekt i forgrunden
og lot pligten forme sig forskjellig efter pligtsubjektets egenart. Det er
værdt at lægge merke til at det aar da Schleiermacher utgav dette sit
skrift om etikken, 1803, netop faldt sammen med Steffens’ foredrag i
Kjøbenhavn, og Schleiermacher er, som før fremhævet, i sin individualisme
aabenbart blit paavirket av Steffens. Paa dobbelt vis peker de
idéhistoriske forhold saaledes her igjen tilbake til denne ildfulde talsmand for
individualismen. Imidlertid har indflydelsen fra Schleiermacher og Steffens
været overstraalet av den indvirkning som A. S. Ørsted stod under fra en
anden side, nemlig fra den danske filosofiske tradition.
Likesom skemaet er ufrugtbart, saaledes er efter A. S. Ørsteds
opfatning de psykologiske forutsætninger som ligger til grund for den gjængse
rationalistiske moral- og retslære, falske. Ret og moral faar vi ikke
kund-skap om gjennem ren fornuft, men først gjennem den lære vore erfaringer
om menneskelivet gir os 1. Den tankegang Ørsted paa denne maate kom
til, førte ham ind paa nye teoretiske baner, bent mot den traditionelle
naturret og bort fra det grundlag for moral og ret som var git av Kant
og Fichte. I retsfilosofiske avhandlinger trykt i »Eunomia« I utvikler han
sit syn paa hvorledes retslivet skulde ordnes i samhøve med princippene
for den fremskredne moralbevissthet hos menneskene. Han venter sig en
mere fuldkommen retsfilosofi som virkning av mere alsidig planlagte
studier i Montesquieus og Benthams aand; han tar ordet for en
sammenlignende retslære, og har dermed forutseende pekt paa en disciplin som har
faat en anset plads i det moderne retsstudium, nemlig den
sammenlignende jurisprudens (Post, Dargun, Kohler m. m. a ). Det empiriske
synspunkt som Ørsted paa den maaten tilkjendte en saa væsentlig
metodologisk betydning for retskyndigheten, gjør han ogsaa gjældende i tilfælder
der det dreier sig om konkrete retsværdier. Begrepet eiendom blir ingen
apriorisk retsværdi, men faar sit indhold regulert av princippet om det almene
bedste, og hvad det almene bedste er, kan alene bestemmes a posteriori2.
1 Om dette punkt se nærmere Høffding, Danske Filosofer s. 76 fg. Smlgn. Fr. Stang 1. c.
s. 129.
2 Eunomia I, s. 11 ff. i avhandlingen av 1801 Om regjeringens ret til at ophæve eller
forandre stiftelser som private mænd have oprettet. Samme lære om en bare relativ
eiendomsret gaar igjen hos Treschow i hans Lovgivningsprincipier, som er forfattet efier
Ørsteds avhandling om dette emne. Begge gaar med denne opfatning av
eiendomsretten tilbake paa en teori hos Fichte. Ørsteds lære paa delte punkt blev direkte
epokegjørende for retsopfatningen i norden. Smlgn. forøvrig Goos 1. c. s. 205 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
