Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 4. Romantikken i Danmark. Utviklingsfilosofi og individualisme - c. Brødrene Ørsted. Naturfilosofi og retsfilosofi - 5. Naturvidenskabelig tænkning og kritik av systemfilosofien. Howitz og P. M. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
il8 anathon aall. H.-F. Kl.
individualisme kunde bli som var forkyndt i Danmark av mænd sotn
Holberg og Steffens, og som Treschow hadde git rang av et systematisk
hovedpunkt i den filosofiske livsopfatning.
5. Naturvidenskabelig tænkning og kritik av
system-filosofien. Howitz og P. M. Møller.
Med alle sine fremskridtsvenlige idéer bevæget de hjemlige tænkere i
Danmark sig dog principielt og metodisk i baner, opstukket av god gammel
tradition. De historiske forhold paa hin tid var saadan: Den danske
filosofi hadde nok sit særegne præg og hævdet paa et par punkter
(individualismen, utviklingslæren) sin selvstændighet paa en interessant maate,
men i hovedsaken fulgte tænkningen dog den linje som var trukket op av
tyske metafysikere. Veien fra Tyskland var kort, og det land fostret just
i hin tid filosofiske lærerpersonligheter. De avgjorde for en væsentlig del
spørsmaalsstillingen ogsaa i Danmark. Da stod en ung dansk lærd frem
som sang efter helt andre noter. Hans liv blev kort, hans gjerning formet
sig historisk nærmest som en episode. Men han rak dog med nogen
radikale idéer at skake op den filosoferende verden i Danmark. Det er den
medicinske professor Franz Gothard Howitz (1789—1826). Han talte et
djervt ord mot den apriorisme som raadet grunden, sokte at faa sit land
bort fra romantikken og skaffe indgang for en tænkning som helt var
grundet paa erfaring. Istedenfor hos tyskerne sokte Howitz støtte hos den
noget ældre filosofi i Frankrike og England og hos Spinoza Det
dualistiske skille mellem aand og materie, som ståk saa sterkt av i den
kantiske metafysik, staar for H. som en skjæbnesvanger teoretisk
vildfarelse. I dette spørsmaal slutter han sig til identitetsopfatningen hos
Spinoza og hos Treschow, til hvis lære om forholdet mellem sjæl og legeme
han uttrykkelig viser2. Howitz har ogsaa et andet møtepunkt med
Treschow, nemlig i sin deterministiske lære om viljen. I den opfatning,
at det ikke i tilværet i det hele og saaledes heller ikke paa de
menneskelige handlingers omraade gaves nogen frihet fra kausalitet, stod de to
karakterfulde filosofer længe alene i norden.
Det var i 1824 at Howitz, tilskyndet ved en retssak, offentliggjorde
en avhandling: Om afsindighed og tilregnelse, et bidrag til psykologien
1 Se Fr. G. Howitz, Determinismen eller Hume imod Kant 1824, Fortale: I de tre sidste
decennier har vi, skiftende filosofi tned Tyskland, som man skifter moder med Paris,
gjennemgaat den kantiske, den fichteske, den naturfilosofiske og den mystisk-kristelige
metamorfose.
2 Ovenciterte skrift s. 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
