Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 5. Naturvidenskabelig tænkning og kritik av systemfilosofien. Howitz og P. M. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
og retslæren. Den vakte sterkt røre. Flere danske filosofer og teologer
tok del i striden. A. S. Ørsted, Münster, Martensen, Sibbern, J. L.
Heiberg. Nyt indlæg kom endnu samme aar fra Howitz: Determinismen
eller Hume imod Kant. Et filosofisk forsvar for avhandlingen om
afsindighed og tilregnelse. Striden endte med Howitz’ Ultimatum 1825 og hans
død aaret efter.
I tilslutning til Spinoza og Hume lærte Howitz at bevissthetslivet er
strengt determinert. Begreper som skyld og tilregnelighet blir her for
første gang paa dansk grund undergit en moderne undersøkelse. Howitz
kræver at avgjøret om tilregnelighet ikke skal bli truffet efter den
spekulative tænknings kriterier, men paa grundlag av iagttagelser, og han selv
byr paa meget forstandige analyser av det psykologiske emne. Han retter
en kvass kritik mot frihetsbegrepet hos Kant. I det hele mot
fornuftfilosofien. Den har fuldstændig miskjendt følelseslivet (i motsætning til Hume,
Hutcheson og andre engelske), er blind for dets fine forskjeller og
opfatter ikke dets faste lover. Disse fundamentale feil har ført til den
vanlige helt upsykologiske tolkning av viljesakten.
Fra indholdets side er Howitz’ indlæg en medicinsk dannet psykiaters
fornuftige ord om sindslidelser, om sjælstilstander i likevegt og ute av
likevegt. Her har vi, anvendt paa et omraade for sig, igjen i dansk
filosofi den vigtige begrepsanalyse som Treschow hadde fuldført logisk, og
som A. S. Ørsted hadde hævdet indenfor etikkens verden.
Mangfoldigheten, sier H., lar sig ikke sammenfatte i strengt avgrænsede
klassebegreper. Det er overalt umerkelige overganger tilstede mellem artene.
Det ene naturrike skyter sine grænser over i det andre; mellem planter
og dyr er det overgangsformer. Den indviklede natur hos sjælslivet gjør
at det her først ret vil føre til urimelighet istedenfor med grader at
operere med faste størrelser, slik som frihet, ufrihet, tilregnelighet,
utilregnelighed normaltilstand og avsind. Howitz negtet at det skedde tilfældene i
livet ret saalænge man holdt sig til en summarisk juridisk opfatning av
dem, og saalænge man brukte en for alle ganger fastsatte begreper der
forholdene arter sig individuelt forskjellig. Heller ikke ved at rykke frem
med religionens bud har man løst knuten. Moralen har logisk som
historisk sine egne præmisser. »Ett er at finde et baand imellem moralen og
religionen, et andet aldeles at ville utlede den av religionen«1. Howitz har
tildels talt hen over hodene paa sine samtidige2. Flere av de synspunkter
1 Determinismen eller Hume imod Kant s. 158.
2 Mest indgaaende har han utviklet sine tanker i det ovenfor citerte skrift: Determinismen
etc., som han indleder med en oversættelse av David Humes avh. om frihet og nød.
vendighet Howitz’ „Ultimatum", som er rettet mot særlig Ørsteds angrep, bare præci-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
