Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - a. Almindelig karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
selvransakning har han hentet toner til en sælsom filosofi, en livsfilosofi
som har lydt for menneskeslegten som et naadeløst dies iræ dies illa;
paa samme tid har han hat en speciel rolle inden den danske tænknings
historie. I sit land kom han ved sin kritik over hegelsk doktrinarisme
til at bane veien for en tænkemetode som var mere kritisk og mere
tilpasset til den virkelighet som mennesket oplever. For hele den grublende
menneskehet har han hat et tænkerkald, idet han, mere gripende end
nogen anden, har forkyndt den bundløse rigdom i det subjektive liv og
den uendelige værdi ved den menneskelige enkeltpersonlighet. Blandt
individualistene indtar han plads som retningens teologiske apostel.
Forøvrig tilhører han verdenshistorien med sin egenartede
personlighet ikke mindre end med sine tanker. En særegen opgave ved Søren
Kierkegaard-studiet er at holde øie med begge deler, vise hvorledes
personlighet og tanker virksomt griper over i hverandre. Tanker han hadde
git rum i sit hjerte, styrte hans liv, og ut fra den eksistens han førte,
sprang tanker frem, egne Kierkegaardstanker. De har tilsidst alle en fælles
bakgrund. Han er et eksempel paa et menneske hvis indre er stemt efter
en enkelt note. Denne note fulgte ham til hans dødsstund. Den blev
hans omtrent fra fødselen av, og blev bestemt ved den kjendsgjerning, at
han var opvokset i et hjem der menneskelivet ikke gjaldt for andet end
en prøvetid med den mulighet at kunne frelses over i en hinsidig verden.
Søren Kierkegaard frembyr med sin personlighet ikke ringe likhet
med en anden stor individualist, Friedrich Nietzsche. Allerede i det ytre
er det flere slaaende paraleller. Man tænke paa deres herkomst, deres
livsvilkaar, forhold til samfundet og til familieliv. Begge kom de fra hjem
som var sterkt præget i retning av det teologiske. Nietzsches far var
prest og Søren Kierkegaards far, Michael Pedersen Kierkegaard, holdt
sig med forkjærlighet til prester og postiller. Begge disse mænd var
ugift, begge hadde faat ulivssaar i det erotiske. De hadde begge
nært forhold til videnskapen, men var ikke knyttet til
universitetsgjer-ningen, Kierkegaard slet ikke og Nietzsche ikke mere end en kort tid.
Begge kom i vældig strid med tidsaanden. Og det revolutionære hos dem
ligger paa omraadet for motsætningene: menneskelig — guddommelig eller det
konventionelle og det absolut ideale. Men mens Nietzsche ophøiet
menneskeidealet til høieste guddommelige potens, kunde Kierkegaard ikke
ydmyge mennesket nok in majorem dei gloriam. Her skiller altsaa veiene sig
for de to. Forskjellen mellem dem kommer desuten kanske særlig frem i
det, at Nietzsche, som tilhørte et stort verdensfolk, reagerte mot politiske,
kunstneriske og moralske strømninger med mere almen bærevidde, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
