Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - d. Kierkegaards historiske stilling som forfatter og tænker - e. Plads i tidens filosofi-historiske utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden. IoI
at folge disse sider saa fulde av lidenskap og livsbegjær for at destillere
ut av det hele en præken til skræk og advarsel.
I den grad er Kierkegaard digter, at hans tanker ikke tar den
systematiske form som er den naturlige for fremføringen av teoretiske
syns-maater. Hans filosofi maa hentes frem av mang en ufilosofisk
sammenhæng og er skjult i mangehaande forklædninger. Snart bærer han sit grundsyn
frem causerende, snart maa man analysere tankeindholdet ut av
situationer han har konstruert for øiemedet. Han gir sine idéer slik som de
opstaar i hans sjæl. Denne sjæl er en digters. Den er fuld av
stemninger som er vækket ved visse konkrete indtryk og fantasibilleder.
Like-lidt som senere hans aandsfælle Nietzsche har han møiet sig med at
frigjøre logikken av dette svøp. Den magt over tanken som han likevel kan
naa, ligger i den psykologiske indfatning som han evner at gi sine
syns-maater. Som et talende eksempel paa dette kan nævnes fremstillingen av
det 3dje stadium i »Stadier paa livets vei«. Det standpunkt som fremfor
alt ligger ham paa hjerte — det saakaldte religiøse stadium — bryter
frem som dagboksbetragtninger over en given erotisk situation (Skyldig?
Ikke — skyldig? En lidelseshistorie. Psykologisk experiment af Frater
Taciturnus).
Kierkegaard har for en væsentlig del været digter, og det han skrev,
skyldes faktisk i høiere grad end han selv senere vil vedkjende sig, hans
digtertrang. Men i bunden av hans sjæl var noget andet end digtning
hovedsaken for ham: en verdensopfatning, en livsfilosofi med religiøst
grundpræg.
e. Plads i tidens filosofi-historiske utvikling.
Til en grad er Kierkegaards filosofi betinget av den tænkning som
var fremme i hin tid. Ogsaa S. K. er paavirket av sin filosofiske samtid,
paa somme punkter endog noksaa dypt. Det er udelukkende tyske og
nogen danske tænkere som har hat betydning for ham: Hegel,
Schelling, Trendelenburg, Schleiermacher, Feuerbach og av danske Poul Møller
og Sibbern er hovedmændene.
I metoden trær det sterkt frem at Kierkegaard i sine læreaar har
utdannet sin tænkning efter hegelsk mønster. Studerer man K. som led
i den danske filosofis historie, saa har hans opgjør med Hegel stor vegt.
Den første berøring med Hegel1 naadde saa dypt ind til hans aandelige
1 Utpræget hegelianiserende er tankeutviklingen i det første han førte frem for
offentligheten: Angrepet paa H. C. Andersen i 1838, fra indholdets side en aandsaristokrats
utfald mot spidsborgerlig berømthet, smlgn. Værker bd. 13 s. 53 ff. Man sammenligne
hermed den unge Nietzsches angrep paa David Strauss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
