Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - e. Plads i tidens filosofi-historiske utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
personlighet at den blev skjæbnesvanger for hans forfatterskap, endog ute
i den tid da han tok striden op mot selve det hegelske grundsyn. Hegel
tar sit utgangspunkt i begreper som han utleder av den tænkende
fornuft. Slike begreper »sætter sig« absolut. Med samme
sætte-nødven-dighet kommer K. til det religionsfilosofiske utgangspunkt: kristendommen
som det absolute. I Indøvelse i kristendom1 blir denne religion sat som
det absolute. Helt likefrem, uten videre logisk eller historisk begrunding.
Hvorefter K. fortsætter: Gud vil heller ingen menneskelig næsvishet vite
av at sige betræffende hvorfor og hvorfor kristendommen er kommet ind i
verden: Den er og den skal være det absolute. — I psykologien kan det,
saavidt jeg ser, ikke spores paavirkning av andre end antikke
begrepsfilo-sofer — og Karl Rosenkranz, som i sin lære om sjælen var ren hegelianer2.
Endnu ute i 40-aarene, efterat Kierkegaard hadde sendt sit »Enten —
Eller« ut i verden, kan Hostrup i sin komedie vise paa dette forhold, som
har sin rot i hans akademiske læreutvikling. I »Gjenboerne« henspiller
han paa Enten — Eller og gjør sig lystig over en student (Søren Torp)
som snakker ivei dialektisk å la Kierkegaard, paa samme maate som
man pleiet høre det fra hegelsk leir. Imidlertid tok Kierkegaards dialektik
om ikke længe avgjort retningen bent imot Hegels metafysik. I den
utvikling K. gjennemgik i saa maate, har sikkert ogsaa paavirkning fra andet
hold sin del. Da han efter den rystende personlige oplevelse om høsten
1841 (løsningen av forlovelsen) søkte trøst i filosofien og for et fjerdingaar
bodde i Berlin, saa hørte han Sch ell ing. Denne tyske romantiker strævet
med at faa et grundsyn som, mere end hegelianismen, lar det evig flytende
indhold i livet komme til sin ret. Det vinder K.s samtykke. I det som
han senere skriver, merker man at han er noget berørt av Schelling. Det
blev især synlig i Kierkegaards skrift: Begrebet Angest. Mest har K. efter
eget vidnesbyrd fundet for sig hos Hegels motstander Trendelenburg ;
T. tar for sin opfatning av tilværet utgangspunkt i den objektivt givne
bevægelse mellem tingene; tanken blir da ikke som for Hegel det aprio-
1 Samlede Værker bd. 12 s. 59.
2 K. taler i skriftet Begrebet Angest, Samlede Værker bd. 4 s. 413 fg. om Rosenkranz"
Psychologie. Han roser den som dygtig og raader til at læse den; forfatteren udmerker
sig ved sin sunde sans og sin humane interesse for menneskelivet. Dog spotter K.
over hans sværmeriske overtro paa et tomt skema. Det hindrer ikke K. i at søke
støtte i R.s begrepsdistinktioner, for at rede ut forholdet mellem selvbevissthet og
fø-lelse med deres enhet i gemyt. Jeg har læst gjennem denne reproduktion av hegelsk
psykologi (3. utg. 1863). K. vilde lært mere om sjælen ved at læse Treschow end
ved at følge denne bok, som fortæller at mennesket blir melankoliker i mandsalderen, at
negeren er „die unmittelbare Subjectivität", og at det karakteristiske for amerikaneren
er hans „selbstische Verschlossenheit". Skriftet som helhet er — bortset fra dets
kuriositeter, nærmest en samling logiske betragtninger over sproglige uttryk for sjælelige
bevægelser og sjælelige eller ikkesjælelige emner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
