Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - e. Plads i tidens filosofi-historiske utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
risk givne væsensgrundlag, men en virksomhet som kommer til efterpaa og
gjør sit ordnende arbeide med det objektivt givne. — Saa forskjellig
holdning som K. indtok i de positive trosspørsmaal, saa møtes han dog med
den tyske religionspsykolog Feuerbach i det punkt, at religionens værdier
helt var at søke paa omraadet for det subjektive liv. Ogsaa Schopenhauer
kan nævnes i forbindelse med Kierkegaard. Han nærmer sig
Schopenhauer særlig i sin dom om kvinden og er i sine senere leveaar noget
optat av den pessimistiske tysker, men om nogen avhængighet kan det her
ikke være tale. Forøvrig nævner K. ved leilighet sin tilslutning til nogen
teologiserende filosofer i Tyskland, mænd som Schleiermacher, Baader og
Hamann; men den indre vekst hos K. har sikkert fuldbyrdet sig uavhængig
av dem. Mere bret maa man lægge paa sammenhængen mellem K. og
to filosofiske aandsfæller i hans eget land, begge K.s lærere i hans
ungdom. De tænker begge anderledes end Hegel og bøier som Kierkegaard
tænkningen i retning av det subjektive. Den ene av disse mænd er
Sibbern; av aar betydelig ældre virket S. en god stund ut over K.s levetid
og skal behandles længer fremme. Likesom Treschow forkastet han løse
spekulationer og vendte synet mot virkeligheten. Saa mangfoldig som
tilværet er, kan man alene forstaa det ved at søke at opfatte det ut fra
skiftende utgangspunkter1. Hvormeget disse standpunkter kan ha betydd
for Kierkegaard under hans første oplæring i filosofisk tænkning, er ikke
godt at si, men det fortjener at mindes at Poul Møller hadde faat sin
tænkeropdragelse hos Sibbern, og overfor Poul Møller, som er den andre
av de to ovennævnte danske forgjængere til K., stod K. direkte mottagende.
Det var her et meget nært personlig forhold. Søren K. hadde stadig
samtaler med sin lærer, og sit skrift: Begrebet Angest helliget han til Poul
Møller »i beundring og savn«. Poul Møllers overgang fra hegelianisme
til en filosofi med sit grundlag mere i personlighetsvurdering end i logik
har virket kritisk rensende og tilskyndende paa dansk tænkning. I hans
1 I senere skrifter gjør Sibbern et lignende princip gjældende ogsaa religionsfilosofisk.
Forutsælningene for det indre liv er saa blandet. Man forstaar det bare naar man tar
hensyn til subjektiviteten. Til slut forkynder S. at subjektiviteten er sandheten.
Høffding hævder i Danske Filosofer s. 108 at Sibbern er kommet til sit standpunkt ad
egen vei. Men forholdet turde i virkeligheten være et andet. Da S. offentliggjorde sine
universitetsprogrammer 1846 og 47, forelaa allerede de opsigtvækkende skrifter av
Kierkegaard helt til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. I denne produktion ligger
tændstof nok for en subjektivisme og en religiøs individualisme slik som den er
antydet i de nævnte univ.programmer, og slik som den særlig trær frem i Sibberns
filosofiske fremtidsbillede (fra aarene 1858 — 72): Meddelelser av indholdet av et skrift fra
aaret 2135. Jeg antar her en efterklang av Kierkegaards livs præken. Altsaa et
tilfælde da en lærer har lært av sin elev. Saadant har skedd. Og saadant vil komme
til at ske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
