Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - i. Den Kierkegaardske individualisme - j. Teorien om den enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
Kierkegaard vender sig ofte med skarpe ord mot den vane hos prester
og andre, at de priste det som noget saa misundelsesværdig at ha været
en samtidig av Jesus. Som om det hjalp noget at faa syn for sagn i
sporsmaalet om nogen fakta. Uten avslag viser han mennesket hen til
den indre verden, til den proces som saa at si sker inden ens egne
sjæle-celler. Der holder livet tilhuse. Der alene faar sandheten nogen
virkelighet. Eller som hans grundtanke lyder i sidste ord av Enten — Eller1:
Kun den sandhet som opbygger, er sandhet for dig.
j. Teorien om den enkelte.
Sandheten kan paa den maaten faa et noksaa mangfoldig utseende.
For den ene holder tidt det for opbyggelig som den andre anser for vrakgods.
Ikke desto mindre staar princippet for K. fast. Hvad som er sandt og
godt og attraaværdig, blir ikke bestemt ved det de mange lærer, eller
overhodet ved det som andre sier, men er i bund og grund en sak til
avgjørelse for den enkelte.
K. har slaat ned i dette begrep. Det er, som han sier, hans
kategori. Han skriver i 18472: »Den enkelte« er den kategori gjennem
hvilken i religiøs henseende tiden, historien, slegten skal.
Om jeg skulde forlange en indskrift paa min grav, jeg forlanger ingen
anden end »hin enkelte«. Med denne kategori »den enkelte« tok jeg, i
sin tid, da alt herhjemme var system og system, polemisk sigte paa
systemet : nu nævnes systemet aldrig mere.
Forøvrig trængte K. ikke at vente til gravskriften kom; i levende
live gik han iblandt under det navn. Naturlig opdager han at begrepet
har sin egen dialektik, som han sier, og kan være dobbelttydig3. Den
enkelte kan betyde den eneste av alle og kan betyde enhver. Det K.
lærer, gir os ordet i begge meninger. Hans filosofi gjælder
menneskeheten, altsaa enhver, men han vil isolere hvert menneske som enkelt-
først da noget ut av alle disse oplysninger, naar det ut av stoffet taler en aand ti)
dette menneskes følelser og vilje, en aand som vidner om magten i sindets høihet,
renhet, kjærlighet og evighetshaap.
1 Sammenlign ordene i Afsluttende Efterskr., Samlede Værker bd. 7 s. 168: Dersom en
. . . med den sande forestilling om gud i viden . . . beder, men beder i usandhet. . .
og naar en . . . beder med uendelighetens hele lidenskap, skjønt hans øie hviler paa
en avguds billede, hvor er saa mest sandhet? Den ene beder i sandhet til gud, skjønt
han tilbeder en avgud; den anden beder i usandhet til den sande gud og tilbeder
derfor i sandhet en avgud.
2 I K.s Efterl. Pap. 1847 ed. H. P. Barfod s. 242.
3 Af S. K.s Efterl. Pap. 1847 s. 247, Synsp. for min Forfattervirksomhed, Saml. Værker
bd. 13 s. 600 fg., 604.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
