Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - j. Teorien om den enkelte - k. Angrep paa staten og statens prester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
anathon aall.
H. F. Kl.
»aand« er ett menneske mere end 10, 10 mere end ioo osv.; tallet trækker
fra; ett menneske er den høieste magt. I en anden optegnelse fra 1855
uttrykte K. tanken i følgende billedlige form: »Der gives insekter som
verger sig mot deres forfølgere ved at reise støvet: Saaledes har
»mennesket« det instinktivt at verge sig mot idé, aand ved at reise tallet« 1.
Der aandsretningene i mennesketilværelsen tørner mot hverandre, er
mængden repræsentert ved et begrep som individualismens talsmænd den
ene efter den andre øser sin vredes skaaler over. Og S. K. først av alle.
Det er majoriteten.
I Tvende etisk-religiøse smaa avhandlinger (fra 1849)2 ytrer K.:
Sokratisk allerede og endnu mere efter kristendommens lære er sandheten i
minoriteten, netop »de mange« kriteriet paa usandhet.« Samme synsmaate
kommer tilorde i optegnelser fra 18503, dennegang saaledes at K. ogsaa
gir sine grunder: »Sandheten er altid i minoriteten, og minoriteten er altid
sterkere end majoriteten, fordi minoriteten ordentligvis dannes av dem
der dog virkelig har en mening, medens majoritetens styrke er illusorisk,
dannet av det slæng der ingen mening har — og som derfor i næste
øieblik (hvor det viser sig at minoriteten var den sterkeste) antager dennes
mening, der nu blir majoriteten d. e. blir vrøvl ved at ha hele slænget
og numerus paa sin side, medens sandheten igjen er i en ny minoritet. En
lignende utfordring slynget av en individualistisk sjæl i ansigtet paa det
brutale masse-styre finder vi igjen hos Ibsen og Nietzsche4. Det er
aands-aristokratens oprør mot den almindelige fremgangsmaate i livet: At dumme
og simple mennesker skal lage lover og sætte op vilkaar for alle, for sig selv
og for minoriteten, den minoritet som i grunden alene vet hvad aandsliv er.
K. har krympet sig under dette syn. Han øiner ikke anden frelse
fra uføret end den, at den enkelte faar helt raaderum. Den enkelte maa
ryste av sig mængden i enhver form. Men da kommer han til at leve
paa krigsfot med et mægtig begrep: staten.
k. Angrep paa staten og statens prester.
Staten er arnestedet for det moralske fordærv blandt menneskene. K.
dvæler især ved hvorledes den ødelægger religionen ved sit system av
løn og forfremmelser.
1 L. c. s. 561. Eller som samme tanke varieres i en anden optegnelse fra samme tid, 1. c.
s. 27. „Den enkelte" er aandsbestemmelsen av det at være menneske; mængde,
numerus er dyrebestemmelsen av det at være menneske.
3 Samlede Værker bd. iis. 89.
3 Af S. K.s Eft. Pap. 1850 s. 339.
4 Se „Samtiden" 1. c. s. 297 fg.
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
