Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - k. Angrep paa staten og statens prester - l. Kierkegaards opfatning av kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien r norden.
I27
Skylden ligger hos dem som har tat ledelsen i det religiøse, hos
prestene.
K. har længe hat et skjævt øie til dem. Nu overøser han dem med
angrep og spot, stundom løper det hele ut i rene skjeldsord. Han tordner
mot standen og levebrødet. Det prestene sverger paa (presteeden!),
stemmer mang en gang ikke med deres overbevisning. Det økonomiske hensyn
hilder deres syn og fordærver deres karakter.
Det kierkegaardske optrin er et eget nordisk avsnit av
individualismens historie. Læren om enkeltpersonligheten tørner sammen med den
institution som har tat styre over det religiøse liv i samfundet. Et
sammen-støt mellem to høie magter. Det løste sig ut lyn, som lyste langt ut over
horizonten i norden. K. gav slagordene. Han satte slike ord i omløp
som dem om at leke kristendom, om kristendom paa kongelig bestalling
og kristendom uten kongelig bestalling. Han rettet synet mot religionen
som en sak for personligheten og vakte hos sine læsere mindet om at de
var protestanter. Han holdt dem for øie det den kristne forkyndelse var
ifølge sin grundlæggende mening, og det tidens prester hadde gjort den
tilI den offentlige diskussion, i brytninger hos religiøse personligheter
i Danmark og Norge merket man en lang stund at emner som de her
nævnte optok sindene.
1. Kierkegaards opfatning av kristendommen.
Hvad er det saa K. vil?
Han reiser i sine Bladartikler fra 1854—55 det spørsmaal: Hvad skal
gjøres? Og han svarer: »Der skal først og fremst . . . gjøres en ende
paa hele den officielle velmente usandhet, der — velment — fremkogler og
opretholder det skin, at det er kristendom man forkynder, det nye
testamentes kristendom«2. Det ord vender nu stadig tilbake i hans
ræsonnement, at kristendom i egentlig mening gives det ikke. For denne
massekristendom har ikke noget med religion at gjøre. Allerede i 1850 i
»Indøvelse i kristendom« 3 sier K.: Kristenheten har avskaffet kristendommen
1 Et saa energisk angrep paa den samfundsinstitution som heter kirken, har man, saavidt
sees, først omtrent et halvt aarhundrede senere oplevd i Norge i den
forfattervirk-somhet som blev utfoldet av Axel Andersen, forf. av skriftet Nadveren i de par første
aarhundreder efter Christus, 1898. Sammenlign her forordet i hans skrift: Spaadom og
opfyldelse? I. Kirkens lære, som den . . . paatvinges barna og derigjennem folket,. . .
staar ubetinget tilbake for den anvisning for livsførelse som Jesus fra Nazaret og før
ham de store profeter, har git. — „Kirken" — det er fienden — først og fremst som
fiende av sand oplysning.
2 S. K.s samlede Værker bd. 14 s. 39.
3 S. K.s Samlede Værker bd. 12 s. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
