Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 6. Søren Kierkegaard - l. Kierkegaards opfatning av kristendommen - m. Kritik av standpunktet hos Kierkegaard. Avsluttende dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien r norden.
I27
han pirker endog en smule ved Paulus. I en optegnelse fra 1854 staar
hos ham1: Protestantismen er aldeles uholdbar. Den er en revolution,
avstedkommet ved at proklamere »apostelen« (Paulus) paa mesterens (Kristi)
bekostning.
Har ikke K. følt at det hele maatte springe paa det, at det gamle
kristenkrav var for svimlende stort? Det maa vække til eftertanke hvad
han sier om sig selv. Ikke en eneste av os, sier han i sine Bladartikler
i 18552, er i karakter av det nye testamentes kristendom. Jeg er kun en
digter. Og senerehen i en bladartikel3, med utilhyllet aapenhet: Jeg vil
redelighet. Er det da dette slegten eller samtiden vil, vil den ærlig,
redelig, uforbeholdent, aapent, likefrem gjøre oprør mot kristendommen,
si til gud: »Vi kan, vi vil ikke bøie os under denne magt« — men vel
at merke det gjøres ærlig, redelig, uforbeholdent, aapent, likefrem: nu vel,
hvor besynderlig det kunde synes, jeg er med; ti redelighet vil jeg. Og
overalt hvor der er redelighet, kan jeg gaa med . . .
Her har læserne hos K. ondt for at være med. Det var dog
kristendom K. vilde slaa et slag for. Og vi faar vel tro han har været saa at
si personlig tilhænger av sit eget standpunkt. Han gir vel i disse ord
nærmest en prøve paa »paradoksal dialektik«4.
m. Kritik av standpunktet hos Kierkegaard.
Avsluttende dom.
Helt gjennemtænkt er K.s standpunkt ikke bare en anakronisme. Det
er en selvmotsigelse. Menneskene kan ikke ta et saadant standpunkt uten
at skjære over den traad som binder dem til livet. Med denne sak hænger
det hos K. sammen paa følgende maate:
En svakhet i ræsonnementet i mang en livsfilosofi er den, at det tales
som om menneskeheten var repræsentert av mænd alene. De maal som føres
op, er slike som bare ligger tilrette for individer av mandkjøn. Hos K. kommer
denne egenhet sterkt frem. Ja han er noget av en kvindeforagter og er mot
1 Af S. K.s Efterl. Papirer 1854 — 55 s. 311.
2 Bladartikler 1854 — 55. S. K.s Samlede Værker bd. 14 s. 42.
3 1. c. s. 54.
4 I en fin analyse av det logiske grundlag for Kierkegaards religiøse synsmaater har
A. B. Drachmann søkt at vise, at K.s opfatning av kristendommen er betinget av er>
grundanskuelse som ikke stammer fra kristendommen, men som han har fra Sokrates,
og som han selv betegner som hedenskap. Se A. B. Dr., Hedenskab og Christendom hos
S. Kierkegaard, Udvalgte Afhandlinger 1911 s. 124 ff. Men denne opfatning synes
mig at hvile paa en forveksling av sak og personlig ytringsmaate. Sandt nok, K.
konstruerer sin tilslutning til religionen efter metoder han har lært bl. a. av Sokrates og
grækerne; men indholdet i hans religion er en Kristusbekjenders og en bibeltroendes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
