Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 7. En filosofisk overgangsskikkelse. Sibbern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
logienI den indledende del gir han rigtignok endel biologiske
synspunkter tilbedste og fremhæver hvorledes bevissthetslivet faar sine vilkaar
bestemt ved objektive grundforhold. Men hele behandlingen av sjælslivets
problemer har mere formen av en logisk tænkning att og fram over
emner av psykologisk art, end forf. kan siges virkelig at gaa ind paa
bestemte enkeltheter for at gjøre sig op en videnskabelig grundet mening
om saken. Paa den anden side spores hos ham gagnlig virkning av god
dansk tradition: Hensynet til den dialektiske sammenhæng faar ikke helt
kjøve sansen for konkret virkelighet og for en kritik i empirisk aand;
de synsmaater han hævder inden metafysikken, har gjennemgaaende
karakteren av sund og frugtbar tænkning. Tilværet har et bestemt mangfoldig
indhold. Vil man forstaa verden, maa man ikke bruke en ensidig
maalestok, men ta skiftende utgangspunkter. Sibbern ser paa livet som en
proces der resulterer i altid nye former. I sjælslivet træffer vi en tilstand
som er rikt sammensat og frembyr et broget billede, idet den utvikling
som finder sted, kan ske saa fra ett, saa afr et andet anlæg, »sporadisk«,
som S. uttrykker sig. Det store spørsmaal blir da det om den harmoni
som i det enkelte tilfælde blir skaffet tilveie mellem de ulike, sporadisk
forekommende anlæg. S. har, han og, en lære om utviklingen og
fortsætter her i det spor som hans forgjænger paa lærestolen i Kjøbenhavn,
Treschow, hadde trukket op.
Filosofen vil møte de forskjellige stridens omraader inden menneskenes
aandsverden med en trang til at vinde klarhet over de principielle sider
ved spørsmaalene. Under denne synsvinkel set fortjener S. en viss
opmerksomhed Det er nok ikke frit for, at han med en viss patos
fremhæver slike sandheter som hver kritisk tænkende forlængst har paa det
rene. Men de maal han forfølger, er saadanne som sømmer sig for en
aandsfri personlighet. Paa sine gamle dager stod han frem med kritiske
indvendinger mot kristendommen slik som den hadde tedd sig i kirkens
historie. I sammenhæng med dette skal nævnes de radikale utslag som
S.s sociale følelser fik. Saaledes i flere skrifter, særlig i det merkelige:
Meddelelser af Indholdet af et Skrift fra Aaret 2135. I begge punkter er
det tilstede en slaaende paralel med Treschow, som kom med djerve indlæg
som talsmand for religiøs toleranse og for statssocialistiske idéer inden
handelsret og statsret2.
1 Se hans Psychologie indledet ved almindelig biologie. 3. udg. Kbhvn. 1856
2 Se Treschows Lovgivnings-Principier i 3 bind samt hans Om Gud, Idee- og
Sandsever-denen. Smlgn. ogsaa i 100-aarsfestskriftet for Kristiania universitet 1911 min artikkel
Filosofien s. 395 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
