Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 7. En filosofisk overgangsskikkelse. Sibbern - 8. Den danske hegelianisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8 anathon aall. H.-F. Kl.
Med sin sans for det konkrete og sit princip om erfaringen som
vis-domskilden maatte Sibbern komme i motsætning til Hegel, og S. angriper
da ogsaa den store tyske lærer, fordi han byttet det mangfoldig
skiftende indhold i erfaringen om med en rent logisk konstruktion. Sibberns
egen tanke om en utvikling naar sit høidepunkt i det syn han har for det
individuelle som aabenbaring av tilværelsens væsentlige værdi. I
senere skrifter hævder han et lignende princip ogsaa religionsfilosofisk.
Forutsætningene for det indre liv er saa blandet. Man forstaar det
først naar man lar subjektiviteten komme til sin ret. Subjektiviteten er
sandheten. Tilsidst uttrykker Sibbern sit standpunkt i det ord. Vistnok
en efterklang efter S. K.s livspræken. Læreren har lært av sin fordums
elev. Med sin evolutionstænkning og sit syn paa individets betydning i
verdenshusholdningen indtar Sibbern sin plads i den kjæde av nordiske
tænkere hvis navn er Holberg, Sneedorff, Steffens, Treschow, Boye,
Olufsen, A. S. Ørsted, Søren Kierkegaard, Poul Møller.
8. Den danske hegelianisme.
Historien om den danske hegelianisme minder om den nære
forbindelse mellem Danmark og Tyskland som er git med de geografiske forhold
og fæstnet ved etnologiske og politiske kjendsgjerninger. Tankegnister
fra Berlin maatte ha let for at fænge i Kjøbenhavn. Samkvemmet mellem
folkene utviklet sig med naturlig lethet. Det maa derfor ikke undre en
altfor meget at den første danske talsmand for hegelianismen ikke alene
stod i personlig forhold til Hegel, men ogsaa i et punkt, nemlig paa
æstetikkens omraade, kom til at gi hans filosofi en utformning i systemets aand
endnu før Hegel selv hadde uttalt sig om emnet. Den mand det her er
tale om, er digteren Johan Ludvig Heiberg (i791 —1860).
Elevforholdet til Hegel grunder sig hos Heiberg paa hans
overbevisning om her at ha fundet en universalløsning for de væsentlige
spørsmaal som optok en fantasifuld kunstner og teoretiker. Hegel prøvde at
gi den romantiske tænkning en fast logisk form. Til det øiemed
gjennemførte han en dialektisk behandling av de enheter tanken arbeider med.
Filosofisk førte dette til at alle begreper blev passet ind i en ensartet
helhetsopfatning. Ingen motsætning blev staaende. En størrelse kunde
staa i aldrig saa sterkt motsætningsforhold til en anden, til slut fløt dog
begge sammen i en høiere enhet. I den vældige ontologiske proces saa
Hegel en ytring av det absolute, øinet han selve guddomsidéen.
Tilværelsen blev, ifølge grundtanken hos ham, opfattet spiritualistisk. Den
kunde forstaaes logisk, fordi den av væsen er aandelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
