Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 8. Den danske hegelianisme - 9. Brytninger mellem gammel tro og nye synsmaater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IoI
I Heibergs filosofiske refleksioner spiller det en fremtrædende rolle,
at filosofien har at finde en systematisk ordning for alle de emner som
tanken optar. Med rette fandt han at Hegels spekulation her ydet god
haandsrækning. Heibergs produktion vedrører flere emner inden filosofien.
Han har med hegelsk dialektik utviklet sin opfatning av det logiske
system. I en avhandling: Bidrag til det synliges filosofi kommer han med
flere fine iagttagelser om særegenheter ved synets psykologi1. I sine
kunstteoretiske studier2 søker han at gi en systematisering av kunstartene,
væsentlig en dialektisk drøftning av det logiske forhold mellem dem.
Heiberg hadde interesse ogsaa for religionsfilosofi og teologisk
metafysik, og drøftet i en særegen undersøkelse3 treenighetslæren efter
samme hegelske metode. Her fandt han imidlertid en efterfølger som han
gjerne overlot ordet til, nemlig Hans Lassen Martensen, universitetslærer
i Kjøbenhavn, senere biskop i Sjælland (1808—1884). M. var en betydelig
teolog; sluttet sig i de yngre aar varmt til romantikken og til
spekulationen, slik som den var utviklet av Hegel. Hans forelæsninger over
kristelige emner skildret indledningsvis filosofien og filosofiens historie efter
hegelsk metode og fik stor tilslutning. Hans teologiske forfattervirksomhet,
som gaar ut paa at bygge bro mellem dogmatisk kirketro og logisk
tænke-maate, er helt og holdent en frugt av hegelsk dialektik. I det specielle
spørsmaal om grundlaget for den religiøse erkjendelse tar han dog et
andet standpunkt end Hegel, idet han fører ind som realmoment en
formentlig bevissthet hos det skapte om at ha sin kundskapskilde i gud.
Heiberg og Martensen kom begge med sine utpræget hegelske
syns-maater i levende motsætning til mænd som Kierkegaard, Sibbern, Poul
Møller o. a. Den strid som opstod, blev — som alt før nævnt — ikke
uten betydning for den filosofiske utviklingsgang i Danmark.
9. Brytninger mellem gammel tro og nye synsmaater.
Gjentagne ganger er i den danske filosofi den jevne utvikling i det
historisk optrukne spor blit brutt av episoder, deri en særmerket tænkning
er kommet til uttryk i sterk strid med opfatninger som ellers var gjængs
og hadde vundet en viss akademisk anseelse. Eksempler har vi ikke bare
i Howitz og S. Kierkegaard, men ogsaa hos Carl Lange, fremdeles i den
1 Se Johan Ludv. Heiberg, Prosaiske Skrifter 2det bind 1861 s. 113 ff., s. 353 ff.
2 Om Vaudevillen som dramatisk Kunstart, fra aar 1826. Om Malerkunsten i dens
forhold til de andre skjønne Kunster, fra aar 1838.
3 Recension over hr. Dr. Rothes Treenigheds- og Forsoningslære, Perseus nr. 1, 1837.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
