Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - a. De førende mænd. Høffdings filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8
anathon aall.
H.-F. Kl.
henseender de fortrin som særkjender en moderne lærebok i psykologi.
En paavirkning fra Kant kan man spore i, at H. drøfter den betydning
syntesen har som en hovedkjendsgjerning paa alle omraader for bevisst
liv. Stor vegt lægger han paa opfatningen av forskjeller, paa det
umiddelbare vekselforhold mellem iagttagelserne (cfr. den saakaldte forholdslov).
H. ser i dette grundformen for det samme som paa høiere trin av
bevisst-hetslivet heter at sammenligne og dømme. I avsnittet om gjenkjendelsen
faar H. anledning til at utvikle sin lære om bekjendthetskvaliteten.
Han mener at denne kvalitative oplevelse kan være nærværende som
selvstændig koefficient ved den bevisste forestilling1. Ved sin analyse av
problemet om gjenkjending har H. aapnet veien for den videnskabelige
granskning av spørsmaalet om hvad reproducerte indtryksrester har at si for
bevissthetslivet. Om forholdet mellem legeme og sjæl har H. lange
diskussioner. Han slutter sig til identitetsteorien som den bedste
arbeidshypotese. Man har hittil set paa fornemmelserne som noget elementært,
noget i likhet med atomene; men muligens er de et sammensat produkt,
og det primære grundlag for sjælelige tildragelser er kanske en foreteelse
som ligger under bevissthetens terskel.
I etikken har H. karakterfuldt søkt at gjennemføre en rent
psykolo-gisk-historisk synsmaate. Saaledes allerede i skriftet: Om Grundlaget
for den humane Ethik, Kjøbenhavn 1876. Høffding tar i sit hovedverk:
Etik, de etiske principper og deres anvendelse paa de vigtigste
livsforhold 1887, bestemt avstand fra enhver teologisk eller metafysisk
begrundelse av sedelæren. Hans standpunkt er det s5mme som hos de engelske
moralfilosofer, der utleder livsreglene av livserfaringene (D. Hume og
H. Sidgwick). I første del undersøker H. forutsætningene og grænserne
for den etiske værdsætning, men fremhæver at man har at skjelne mellem
paa den ene siden det principielle værdsætningsmotiv — uttrykt i det
teoretiske grundlag for moraldommen — og paa den anden det faktisk for
hvert tilfælde raadende handlingsmotiv. H. fremhæver den logiske forskjel
mellem indhold og grundlag for de sedelige grundsætninger. Det
psykologiske grundlag for de etiske følelser er sympatien. Det objektive
indhold i moralen blir bestemt ved velfærdsprincippet. Dette begrep —
velfærden — blir analysert, idet det blir særlig tat hensyn til det problem,
om en øket kultur ogsaa fører til fremme av velfærden og derfor kan
studert fra helt nye sider og set i sammenhæng med de store tankers og vigtige
livs-opfatningers historie.
1 Sammenlign om dette punkt H.s strid med Alfred Lehmann i skriftet Psykologiske
Undersøgelser 1889, og en tysk fremstilling av s. spørsmaal i avh. om Wiedererkennen,
Association u. psychische Activität. Vierteljahrsschr. f. wiss. Ph. 13, 1889 og 14, 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
