Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - a. De førende mænd. Høffdings filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. r. filosofien i norden.
181
tankevækkende undersøkelse av James, Varieties of religious experience
lider under den feil, i flere punkter at sætte den normale aandstype hos
religiøse eksistenser paa like linje med slike foreteelser, der man
aabenbart har at gjøre med aandelig vanføre eller med individer hvis sind er
helt ute av likevegt1. Til forskjel herfra forfølger H. rene tankelinjer og
maaler de ulike foreteelser med historisk maalestok og med en almindelig
idé om den fornuftige menneskelige personlighet. Religionsfilosofien
definerer han ikke som en tænkning der springer ut av religion og støtter
sig paa religion, men som en tænkning der har bestemte saakaldte
religiøse emner til indhold. Gjenstanden ser han under et tredobbelt
synspunkt og skjelner paa tilsvarende maate mellem 3 former av
religionsfilosofi : i. Den kundskapsteoretiske. Den søker at opfatte verden
religiøst; oprindelig var den rettet paa en fuldstændig verdensforklaring;
senere indskrænket den sig til at forklare den rest, som blir tilbake naar
videnskapen om naturen og livet har fuldført sit undersøkningsarbeide;
da man ad den vei bare kommer til negative resultater, saa fører den
kundskapsteoretiske religionsfilosofi til det spørsmaal, hvad betydning de
religiøse forestillinger har overhodet. 2. Den psykologiske.
Religionen har ikke noget med at forklare, men bare med at værdsætte
tilværelsen; dens væsen er uttrykt i troen paa værdiernes bestaaen2. 3.
Den etiske. Filosofisk lyder spørsmaalet her bare: Hvad har det for
værdi at tro paa at værdierne blir staaende? Av psykologi, historie og
etik faar man den visdom, at bare saadanne religiøse symboler og
tros-indhold kan staa ved magt som ikke strider imot den moderne bevissthet
om virkeligheten. Principielt ligger det spørsmaal til grund for
religionsfilosofien: Gives det nogen sammenhæng mellem værdierne i verden og
tilværelsens kræfter og lover? Troen holder sig til en grundlov som er
analog loven om energiens konstans, og som sier at værdikapitalen ikke
blir ringere fra stadium til stadium, snarere økes, i hvert fald bestaar
kontinuerlig. Tilværelsen blir saaledes ikke noget i sig avsluttet, men en proces
som skrider frem under forandringer uten stans. Saavel for erkjendelsen
som for værdsætningen av verden aapner sig paa den maaten et uendelig
perspektiv. End om »det guddommelige« var netop denne lov om
forandringen! Forestillingen om at alle kræfter og alle værdier kontinuerer,
1 De berøringspunkter H. likevel har med metoden hos James (bruk av den psykol.
er-faringsmetode, anvendelse av selvbiografier etc.), fremhæver han selv i sit skrift Om
nogle religionsfilosofiske arbeider fra den nyeste tid. Univ.program 1903.
2 Mot dette synspunkt se Kristian B. R. Aars, Religion og Værditro, bidrag til læren om
værdierne, Kristiania Videnskapsselsk.s Skr. II. Hist.-filos. kl. 1915 no. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
