Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - c. Dansk retsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8 anathon aall.
H.-F. Kl.
strafferets almindelige del 1905. Forf. gaar i indledningen ind paa
spors-maalet om straffens begrep og formaal, om tidsforholdets betydning for at
straffedommene skal være virksomme osv. En principiel diskussion knytter
sig til de forskjellige straffeteorier og til begrepet forbrydelse. Retsbruddet
medfører ansvar naar det er tilstede forbrydersk sindelag. T. kommer
ogsaa ind paa aarsaksproblemet, nytte- og nodvendighetsmotivet,
spors-maalet om tilregnelighet, begrepene forsæt og viljeHan slutter sig til
den moderne anskuelse, at straffen maa individualiseres, og forkaster
gjen-gjældelseslæren. Straffen er et middel til at motarbeide kriminaliteten i
samfundet, og værdien av de ulike straffeteorier maa bestemmes under
hensyn til hvor virksomt de fremmer dette formaal. Formaalet blir overfor
de forskjellige forbrydere naadd ad høist forskjellig vei. For somme passer
tugt (forbedringsmetoder), andre maa skræmmes fra ugjerningen, atter andre
maa gjøres uskadelige, idet hverken tugt eller skræmming biter paa dem.
I motsætning til Goos hævder Torp ogsaa præventionshensynet som
teoretisk begrundet.
Ved Kjøbenhavns universitet er retsfilosofien repræsentert ved en
særegen lærestol. Nuværende professor i faget er Vinding Kruse, forf. av:
Arbeidets og kapitalens organisationer, retslig bedømt, I del (1913).
Synspunkter for retsutviklingen i industriens hovedlande. Gir væsentlig en
historisk systematisk fremstilling av positive retsinstinkter og deres principielle
betydning.
Meget karakterfuldt utprægede synsmaater i retsfilosofien er biit
utviklet av den danske læge Severin Christensen. Han fremhæver (se
Livs-filosofiske Omrids 1914) at filosofien efter sin idé ikke er specialvidenskap,
men vurdering. Selv studerer han indgaaende omraadet for moral og
ret. I opfatningen av moralens objektive grundlag møtes han med N. H.
Bang; utgangspunktet er et faststaaende pligtbegrep, idet pligt bestemmes
som det den enkelte skylder at rette sig efter, fordi det almene vel kræver
det. Det rets- og statsbegrep Chr. arbeider med, er utpræget statisk,
mens den kjendsgjerning ikke kommer til at veie synderlig, at
retsorga-nismen alene kan værdsættes ret ved en historisk opfatning. Med stor
kraft og originalitet fremfører Chr. sine idéer, som avviker sterkt fra den
almindelige lære om rettens principper og maal i samfundet. I sin:
Naturlig ret paa grundlag av ækvivalent kompensation 1907 peker han paa
de naturlover som menneskelig samfund hviler paa. Det etiske begrep
som bærer det hele, er retfærdigheten, suum cuique. Begrepets indhold
1 Hele dette avsnit av retsfilosofien har T. gjort til gjenstand for en særegen mere
indgaaende undersøkelse i et arbeide fra 1900, De subjektive strafbarhedsbetingelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
