Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - d. Radikalt krav paa eksakte arbeidsmetoder i filosofien. Anton Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
191
offentliggjort paa tysk under titlen: David Hume, sein Leben und seine
Philosophie) Foruten problemene som Hume rører ved, kan man ogsaa tale
om noget man kunde kalde Humeproblemet, d. e. hvorledes Hume bedst
skal forstaaes; spørsmaalet om hans plads i historien, om de filosofiske
tanker hos Hume. Thomsens arbeide er under denne synsvinkel meget
lærerikt; hans radikale opfatninger kan ikke altid overtyde en kritisk læser;
men det er ikke umulig han tilsidst har ret med sit grundsyn paa Hume.
Humes betydning sætter man gjerne særlig i kundskapslæren, viser fremfor
alt til den analyse han har git av aarsaksproblemet; mere som en bisak
nævnes hans fortjenester av etik og religionsvidenskap. Thomsen mener
tyngdepunktet i Humes ydelser maa søkes paa andet sted. Humes
kund-skapsteoretiske tanker er ikke originale og ikke gjennemarbeidet med
konsekvens. en kjendsgjerning som delvis hænger sammen med hans
mangelfulde utdannelse i matematik og naturvidenskap. Humes storhet hænger
sammen med at han var oplysningsfilosof. I indirekte form har han
været med paa at kjæmpe mot de mægtigste illusioner og fordommer
hos menneskeheten, idet han kritisk har opløst visse grundbegreper i
religionen og i den høiere metafysik. Thomsen feirer i Hume fremfor
alt grundlæggeren av religionsvidenskapen. De selvstændigste ydelser
av denne tænker er Natural History of Religion og Dialogues on natural
Religion2. Den avgjørende paavisning av at dette skulde være saa,
er Th. blit os skyldig. Det iste bind, som alene foreligger, behandler,
efter nogen indledende ord, 1) liv og verker samt 2) kundskapsteori og
psykologi. Th. fremhæver — vel noget overdrevent — at Hume har for
vane i religionsteoretiske spørsmaal at leke gjemsel med læseren. I 1750
forfattet Hume sin kritiske religionsfilosofi, Dialogues. Thomsen mener nu
at ogsaa det andre religionsfilosofiske hovedverket av Hume, Natural History
of Religion, er forfattet paa hin tid (aar 1751). At begge skrifter blir utgit
først senere, sætter Th. i forbindelse med den kjendsgjerning, at Hume
dengang søkte en akademisk lærestol i Glasgow. Mulig er det jo, at vi
her har forklaringen til at det blev utsat noget med at offentliggjøre
Dialogues; men at han skulde ha laget en religionsfilosofisk doublette med
den tanke, for en stund nærmest bare at ha det han skrev for sig selv,
er lite rimelig netop hos Hume, som med saadan nervøs opmerksomhet
tænkte paa den skjæbne hans produktion skulde faa hos publikum. Saa
det er vel rimeligst — mot Thomsens hypotese — at anta, at Natural
1 Det følgende er væsentlig en gjengiving av en anmeldelse jeg har skrevet om dette
arbeide av Th. i Zeitschr. f. Philosophie u. philos. Kritik 1913 bind 150 s. 154 ff.
2 Sammenlign en avhandling av Anton Thomsen over Humes Natural Hislory of Religion
i The Monist 1909.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
