Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - f. Det naturvidenskabelige, fysiologiske og biologiske synspunkt. Evolutionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
anathon aall.
H.-F. Kl.
logiske midler til raadighet: Avveksling, sympati og beundring. Kritisk
er til det at si: Der er flere midler. Eller begrepet sympati maa opløses,
saa man naar frem til de specielle anlæg i sjælen som søker at utfolde
sig gjennem kunsten. Om disse anlæg lærer man forholdsvis litet av dette
verk av L., hvis hovedfortjeneste kanske særlig er den at ha rettet
op-merksomheten hos psykologerne paa nogen hittil forsømte problemer.
C. Lange staar ikke alene som eksempel paa, hvorledes man inden
den almindelige videnskaps — og ikke mindst inden naturvidenskapens —
leir følger psykologien og filosofien med opmerksomhet og kritik, der den
gjør streiftog indenfor realvidenskapens enemerker1. Kort K. Kortsen
gav i 1916 ut en studie, De psykiske spaltninger. Emnet gir forf. tilføre
til omhyggelig og forstaaelsesfuldt at ta for sig forskjellige forhold ved
det sykelige bevissthetsliv med dets utprægede hang til ekscentriske
stemninger. Knud Pontoppidan, prof. i retsmedicin og hygiene ved K.hvns
univ. offentliggjorde 1892—93 2 bd. Psykiatriske forelæsninger og studier.
De er rike paa iagttagelser av fænomener inden det abnorme og sykelige
aandsliv og byr paa en alsidig karakteristik av tilstanden for
bevissthets-fænomenene under de forskjellige former av svækkelse. Skildringen er
malende, de stadige utsyn over hvorledes de individuelle karaktertræk kommer
frem paa bakgrund av de normale aandsforeteelser i det menneskelige
samliv er paa samme tid fængslende og lærerik. Samme forfatter har i
Tidskrift för Lagstiftning 1882 I publicert en avhandling Om
tilregnelighedens grader (sammenl. ogsaa en avh. i Ugeskrift for retsvæsen februar
1880). Han peker her paa hvorledes viljesraadigheten hos et individ kan
at faa tilskuerens opmerksomhet vendt bort fra det i det ytre virkende stof (den
optrædende kunstner N. N., som er og blir N. N. baade før, under og efter opførelsen)
og bare agte paa det av den digtende kunstner skapte emne, det dramatiske produkt.
Kunsten blir større jo mere skuespilleren qua N. N. er ute av spillet. Et saadant
metodisk quid pro quo ved selve præstationen, en saadan gjennemført maskering har vi
ikke at gjøre med paa noget andet kunstomraade end scenekunstens. L. overser den
forskyving som det hele her er lagt an paa, men som ved andre kunstydelser kan være
helt ute av spillet.
1 En sprogpsykologisk essay er undersøkelsen av professor i engelsk ved K.havns
universitet, Otto Jespersen: Den psykologiske grund til nogle metriske fænomener, trykt
i Oversigt over det kgl. Danske Vidensk.selsk.s forh. 1900 no. 6. Avhandlingen er et
interessant bidrag til kundskap om psykologiens rolle ved metrikken. Forf. peker paa
hvorledes der ved den femfotete jambe, ret som det er, sker brudd paa versemaalet,
„skift", som J. kalder det. Hvad skyldes det at deslike ujevnheter ikke merkes
anstøtelige for vor rytmiske sans, mens omvendt en jambe i et trokæisk vers volder sterkt
opstyr? J. søker til forklaring utgangspunkt i den almindelige regel om veksling mellem
sterkere og svakere fremsagte stavelser i dagligtalen. Vi har overalt bare med
relative styrkegrader at gjøre. Virkningen av pausen i forbindelse med trykfordelingen
gjør, at uoverensstemmelsen mellem det som ventes og det som kommer, blir forholdsvis
ringe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
