Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - h. Psykologi og filosofi anvendt paa det almindelige aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 anathon aall. H.-F. Kl.
Flere indlæg i dagens spørsmaal, slik som de kunde melde sig
for dansk tænkning og følelse, er levert av N. Teisen. I Kort indlæg
i sagen mellem S. Kierkegaard og H. L. Martensen 1884 forsvarer han
sindig og fornemt Kierkegaard og paaviser den ideale grundkarakter i hans
polemiske optræden. I en avhandling Om viljens frihed 1904 diskuterer
han de grunder som i tidens løp er blit gjort gjældende om emnet, og tar
sterkt standpunkt for den indeterministiske anskuelse. De avgjørende
synspunkter er hos ham mere etiske end logiske.
I et litet arbeide: Den sympatiske forstaaelse, har Gudmundur
Finn-bogason i 1911 søkt at hævde en original opfatning av en hovedside ved
det menneskelige aandsliv. F. analyserer de ulike former av et forstaaende
forhold overfor det sjælsliv vi er vidne til og paavirkes av. Begreper som
opfattelse og reaktion, indstilling, suggestion, efterherming blir undersøkt.
Vi forstaar umiddelbart andres individualitet, deres maate at være paa,
tænke og føie paa, ved at bli som disse andre, og vi blir som de ved at
efterligne dem. En forutsætning for at forstaa noget er, at man ikke
likegyldig lar tingen gli over, men betragter den i dens individuelle egenhet.
Det vækker efterligningstendensen hos os. Særlig betydning faar denne
regel naar gjenstanden er opførsel og gjerning hos andre mennesker.
Agter man da paa deres holdning, paa deres bevægelser og lydgebærder,
saa er det midlet til at »forstaa« dem. En vigtig rolle tilfalder herunder
det man pleier kalde indstillingen. Ved at bruke den metodiske
forholds-maate som F. skildrer, kommer man saa at si til at opta det fremmede
menneskes væsen i sin egen sjæl og sit eget legeme. Ogsaa ved den
avbildning av livet som foreligger i digtningen, gjør denne regel sig
gjældende; F. ender sin egenartede, litt usikkert funderte, undersøkelse med
en analyse av digterens eget sjæleliv i dets forhold til sjælelivet hos
personene i digterverket.
En retning for sig inden psykologien er repræsentert av et par mænd
som særlig har sat sig til maal at beskrive rørelser og lovmæssigheter i
sjælslivet, slik som dette sjælsliv aabenbarer sig under de moderne vilkaar
for menneskelig tilværelse. Fortrinsvis tegner de sjælebilledet paa grundlag
av en rik eksempelsamling fra konkrete livssituationer. Denne produktion
gir et karakteristisk fingerpek paa hvor mange motiver de nye fremskridt
inden psykologien kan gjøre levende for bevisstheten i et moderne
samfund med utpræget aandsdannelse. Den hele foreteelse har et visst slegtskap
med den Bergsonske retning i Frankrike. Grundlæggeren av denne type
av filosoferende psykologi er docent L. Feilberg († 1912). Han forfølger
i sin produktion for en væsentlig del pædagogiske formaal, vil tilskynde
læseren til at opta et personlig arbeide med sig selv. Med dette for øie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
