Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 10. Nutids tænkning og moderne filosofisk arbeide i Danmark - h. Psykologi og filosofi anvendt paa det almindelige aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
H.-F. Kl.
L henviser selv til Feilberg som en forgjænger i selviagttagelsespsykologi.
Dog blir hos L. ikke slik som hos F. grænsen ofte flytende mellem
virkelig objektiv iagttagelse og poetisk stemningsmaleri. I et par aar, 1902
—1904, utgav L. et Tidsskrift for aandskultur og menneskekundskap.
Med avhandlinger som drøfter sjælslivet, slik som det fortoner sig for
selviagttageren i vor samfundseksistens. Behandlet blir forskjellige punkter i
moralens og det dannede menneskes livspsykologi. Slike som: Træk av
samtalens kultur; iagttagelsesnydelser; nogle rids av den sjælelige hygiene;
hvorledes man skal møte motgang; om ros; forlatthetsfolelser, ensomhet,
hvile, ro; Gjentagelsens betydning, Om dovenskap, hvorledes man skal
skape sig interesser; Om stemningsbevægelser, antisympatiske
følelsesbe-vægelser, et par iagttagelser om vrede; om magt; om dannelsens
betydning og fare, osv. I større sammenhæng har L. utviklet sine teorier i et
par betydeligere verker. I aarene 1901—06 kom hans Udkast til en
sjælelig bevægelseslære. Han fremsætter her som opgave for psykologien
at utfylde de resultater som vindes ad eksperimentel vei ved indsigter
op-naadd ved almindelig iagttagelse og logisk ræsonnement. De sjælelige
foreteelser opfatter han som bevægelsesfænomener og søker paa den maate,
ved en saakaldt processuel metode, særlig at dra frem i lyset foreteelser
som hittil har været noksaa upaaagtet, og som gaar paa visse
aarsaksfor-hold inden sjælelivet. Saaledes forbindelsen mellem fornemmelser og
muskelbevægelser, »interessens« eller følelsernes indflydelse paa
associa-tionsløpet, stemningsdannelse osv. Lambeks verk lider av endel metodiske
svakheter, lægger man an en strengere maalestok. Det er farlig at
»eksperimentere« med tanken paa omraader der en sterkt utviklet videnskap
har eksperimentert i ordets realmening. Man kan komme i skade for at
uttale et urigtig skjøn om ting som en fagkyndig granskning har kunnet
karakterisere gjennem en mere paalidelig dom, eller til at se et problem
der som en bestemt løsning er rette svar. Paa den anden side skal det
erkjendes, at forfatteren i nærværende tilfælde har gjort mange analyser
neskenes aandsliv. Livet for den enkelte som for samfundet vil i utviklingens medfør
komme til at bli regulert efter fornuftprincipper i hele den utstrækning der videnskapen
tilkjæmper sig agtelse. Forfatteren gir en meget kritisk omtale (s. 61 fg., s. 85 ff.) av
det blandingsgods som er indholdet i den traditionelle moral. Særlig opmerksomhet
vier han spørsmaalet om liv uten religion. Med en ikke helt lykkelig synonymisme
lar han ateisme ha samme mening som videnskabelig religionsforklaring. Om tanken
skal bli staaende ved en gud eller ikke, det spørsmaal ser K. i sammenhæng med
problemet om grundlaget for menneskelig kundskap og metoden for erkjendelsen.
Avhandlingen, som er skrevet med djervhet og varme, kan karakteriseres som litt
usystematisk fremførte indlæg for individuel fri personlig eksistens; forfatterens hovedtanke
gaar ut paa at gjennemføre for hele aandslivet saadanne maalestokker som i sandhet
kan sees at være hentet fra livet selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
