Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 1. De første vilkaar og de grundlæggende hovedtræk hos den norske filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
221
storien om den norske filosofi. Men saken er, at i et fuldstændig billede
skal ogsaa de merke partier fores ind i tegningen; vi maa soke at forstaa
hvad som utarmet den »rent filosofiske produktion ved at dra
opmerksom-heten bort paa emner av anden art; og vil nogen ikke la dette negative
synspunkt gjælde, saa vil han i hvert fald maatte godta den positive
bevæggrund til omtale som ligger deri, at just i produktioner paa politikkens
og digtningens omraader finder vi nogen av de frøkorn som endnu røber
at man bevæget sig i filosofiske refleksioner; netop ifra disse hold utgik
nogen traader som i sin tid og paa sit vis skulde gi norsk tænkning dens
egne farve, dens retning og maal.
En eiendommelighet ved de norske forhold er den, at digtning og
politik, ofte forenet i samme personlighet, blev repræsentert paa et ganske
bestemt sted: i studenterverdenen. Den hadde en paafaldende
vegt under meningsutvekslingen i det unge norske samfund. Det som
skedde i studentersamfundet, stod i det almindelige omdømme som en
særlig udmerket del av aandsverket i landet. Studentene selv hævdet sig
uten motsigelse som aandens utkaarede i en ellers banausisk verden1.
De slog til lyd for de idéer som tok sindene fangen, og i deres midte fik
den nationale følelse sin vigsel av ungdommen. Den 17de mai er f. eks.
en norsk prydplante vokset frem paa studentersamfundets grund.
Den aandelige daap de studerende fik, var for de flestes vedkommende
sterkt teologisk. Man tænkte over problemer som hørte hjemme i
religionen, og mottok undervisning i teologi og metafysik. Indtil de første
par aartier var omme, studerte mellem halvparten og tredjeparten av de
unge teologi. Det studium tok meste kraften. Man hadde iøvrig ikke
saa meget at fare med, og det er saaledes ikke at undres paa at Kristiania
universitet i hin tid, naar undtages Abel, ikke frembragte noget videre som
kan regnes med i den internationale tænkning og videnskabelighet.
Skal man peke ut nogen fra hine dager som typisk norsk student,
saa maatte det være Henrik Wergeland, et navn vi straks støter paa
naar vi ransaker sporene til den første filosofiske tænkning i Norge.
Henrik Wergeland forenet i sin personlighet alle de tre egenskaper som
1 Som symptom paa følemaaten kan tjene nogen ord Treschow retter (paa latin) til
studentene i 1913 i den første immatrikuleringstale ved det norske universitet (Norske
univ. og skoleannaler iste bd. s. 341 ff.). Efter bl. a. at ha formanet dem til ikke at
=ætte sig i gjæld — noget som vilde virke skadelig for de studerendes sindsro —
lægger T. dem paa hjerte at de skal elske og agte sine akademiske medborgere, men
paa den anden side ikke indbildske hæve sig og sine over
medborgerne i den større ståt, eller ringeagte dem som halvbarbarer;
ti dette er ubillig og tjener til at krænke det menneskelige samfund osv.
Det er bare 100 aar siden disse ord faldt. Om siudenterverdenens rolle i det
unge hovedstadsliv se J. E. Sars, Norges politiske historie 1815 — 85. 1904 s. 142 fg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
