Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 2. Filosofen Treschow i Norge - 3. Det døde tidsrum. Schweigaards kritik over den spekulative filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 anathon aall.
Ikke alle sider av Treschows filosofiske personlighet er kommet den
norske historie tilgode. Med sin psykologi og med sin lære om den
empiriske kundskapsmetode hadde han git den danske tænkning frugtbare
tilskyndinger. I Norge er det vanskelig at finde synbare merker efter ham
netop i disse retninger. Hans teoretiske lære om individualismen fandt
ingen direkte arvtager; først langt ad aare naar den gjennem omveien
over Danmark tilbake til Norge som et fjernt ekko av norsk tale. Det av
Treschows filosofi som hadde direkte virkning i Norge, synes være hans
tanker om statsretslige og statsøkonomiske spørsmaal, hans lære om
utviklingen og hans universalistisk-mystiske religionsfilosofi.
3. Det døde tidsrum. Schweigaards kritik over
den spekulative filosofi.
Har man allerede ved Treschow den følelse, at det er som om bare
en skygge glir hen over den unge norske tanke- og lærdomsverden, saa
blir misforholdene i Norge endnu mere iøinefaldende, fordi det ikke kom
nogen som kunde hjælpe isteden. De norske studerende er i den iste
halvdel av vor hundredaarige akademiske historie simpelthen blit vanrøgtet
i filosofien. De har lidt av underernæring. Man kunde med hensyn til
den filosofiske situation i landet kalde perioden frem til 60—70-aarene, da
man saa smpat emnet paa nye tankeverker, for det døde tidsrum
Filosofien er fattig — baade efter bokstaven og aanden, baade i skrift og
i tankeindhold, som vor litteratur var det i tiden før Holberg steg frem.
Allerede i den ytre ordning av den akademiske undervisning i den
første tid røbet sig de ynkelige vilkaar for faget. Vanstellet kom straks
mot slutten av 1814, da Treschow gik fra. Efter den tid stod enten
pladsen som lærer i filosofi flere aar fremefter tom, eller man hentet sig
en varamand der man kunde faa ham, og av de mange som blev kaldet’
var det faa utvalgte. Det var i 2 aar ingen docent i filosofi. I 1816
blev en cand. theol. F. P. J. Dahl konstituert i stillingen, men aaret var
ikke omme før han av hensyn til helbreden maatte be sig fri. Saa
maatte man ty til professoren i græsk for at foredrage faget. Georg
Sverdrup læste over filosofi fra 1817—23. I aaret 1815—16 foredrog
teologen S. B. Hersleb logik. Mellem aarene 1824 — 26 var cand. jur. Claus
Winter-Hjelm konstituert som docent i filosofi, et fag som han senere
slåp, for at undervise i lovkyndighet ved universitetet. Fra førstningen
av 1827 fik det norske universitet en lærer i filosofi i den danske lektor,
senere prof. P. M. Møller; og da denne, sommeren 1831, byttet stil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
