Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 3. Det døde tidsrum. Schweigaards kritik over den spekulative filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 anathon aall. H.-F. Kl.
kvens i tankegangen hos S. Mindre heldig blev hans forsøk fra samme
aar paa at skrive en lærebok i logik: en sammenstilling av de snart
aar-tusengamle regler om den formelle bruk som gjøres med ordene naar man
fører op begreper, ordner dem, dømmer og slutter paa grundlag av dem.
Sverdrups logik hadde den skjæbne at falde i hænderne paa en
kritiker som uten motsigelse hadde en førerstilling i det intellektuelle Norge.
Det var A. M. Schweigaard, † 1870. Schweigaard er i det norske folks
bevissthet den som har grundlagt den nye lovgivningsvirksomhet, har
fremmet næringslivet i landet og paa den konservative politiks vegne førte
kampen mot det norske demokrati. Men bare at holde sig til disse
kjendsgjerninger er ikke at la ham helt komme til sin ret i hans lands historie.
Hans utrættelige indlæg for at matematik og levende sprog skulde avløse
de gamle sprog i skolen, hans aarvaakne kamp mot overtro og snæversyn,
hans djerve hug til al skinlærdom røber en mand som i sit indre følte
han hadde et virkelig aandens kald blandt sit folk ogsaa utenom den
specielle lovgivnings virksomhet og unionspolitikken 1. I det norske
universitets historie er denne mand, som paa samme tid sværmet for Heine og kræver
agtelse for autoritetene, en like interessant som indflydelsesrik akademisk
skikkelse, og det er særlig grund til at ta hans forhold til den filosofiske
tænkning i øiesyn. Han var just kommet tilbake fra sit toaarige
uten-landsophold, for hjemme at ta op sin virksomhet som universitetslærer,
saa finder han dette skrift av Sverdrup. Han anmelder det i Den
Con-stitutionelle 1836 no. 17—19. Kritikken er knusende. Skal logikkens
indhold være noget mere end en vidtløftig perifrase paa en eneste tautologi,
saa maa den aller først ta hensyn til det som angaar begrepenes forhold
til virkeligheten, f. eks. drøfte spørsmaalet om visshetsgradene. Men til
det findes ikke noget spor i Sverdrups skrift, og hele læreboken har derfor
nærmest karakteren av et kunstig fabrikat, muliggjort ved at sproget byr
en hel hop vendinger og uttryk for samme tanke. Det falder
Schweigaard let at rive det hele spindelvæv istykker. Som eksempel paa den
ufrugtbare tankemetode i skriftet henviser han til den misbruk det blev
gjort av begrepet noget, som repræsenterte dette indholdstomme ord en
egen hovedart begrep, en altomfattende størrelse. I motsætning til saadant
maa det hævdes: Hvad der ikke nærmer sig en individualisering og
frem-trær som fremstilling av noget eiendommelig, blir tomt og intetsigende.
Likesom de virkelige værdier i filosofisk tænkning maa individualiseres
efter sit indhold, saaledes maa de ha sit ophav i en individuel tænkning.
S. slutter sin avhandling med det raad, at enhver helst øser av »egen
1 Sammenlign Ebbe Hertzberg, Professor Schweigaard i hans offentlige virksomhet 1832
— 70. Kristiania 1883, s. 30, 124.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
