Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 3. Det døde tidsrum. Schweigaards kritik over den spekulative filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
H.-F. Kl.
Det er flere vidnesbyrd om at Schweigaard baade har sokt tilbunds i
filosofisk tænkning og har vundet et fast principielt standpunkt. Han er
empiriker og gir, endnu for Stuart Mills System of logic var kommet ut
(1843), sin bestemte tilslutning til en gjennemført induktiv metode. I et
par avhandlinger har han gjort rede for sine synsmaater1. Fra formens
side kommer de frem som motlæg mot den tyske filosofi. Først i Juridisk
tidsskrift bd. 23, Kjøbenhavn 1834: Betragtninger over retsvidenskabens
nuværende tilstande i Tyskland, aaret efter i La France littéraire i en
karakteristik av den tyske filosofi2. Den tyske filosofi staar for S. som
den rene utartning. De virkelige forhold i livet blir konstruert efter
vilkaarlige dogmatiske tankebilleder, som gives ut for at være alment
gjældende. Tyskernes originalitet viser sig i de navn og uttryk de finder op
for sandheter som de utgir for hittil uopdaget. Det hele er dømt til at
gaa under av mangel paa indre livskræfter. Schweigaard øser sin vredes
skaaler over det »kaos av barbari og skolastik, der under navn av filosofi,
like fra Kants inkonsekvenser og ulykkelige positive lære, under de
forskjelligste former like til den nærværende dag har isolert Tyskland fia
andre civiliserte lande!« Ut fra en intuitiv opfatning av de positive krav
til arbeidsmetoden kjæmpet Schw. mot de abstrakte konstruktioner som let
førte til at opgaven, istedenfor at fanges ind av tankens garn, rent blev borte for
en mellem maskerne. Paa omraadet for den almindelige retslære synes i Norge
av sit 2-aarige ophold i ullandet, særlig i Tyskland og Frankrike, til at studere det fag.
Særlig to filosofer har hat indflydelse paa ham. Den ene er Poul Møller, hans
ungdoms-lærer. Vigtigere endda er hans forhold til den andre, nemlig til Beneke, hans ven og
lærer i Berlin. Om ham sier han selv i brev til Welhaven (trykt hos L. M. Aubert,
A. M. Schweigaards barndom og ungdom 1883 s. 125 fg.): For mig har han megen
interesse, fordi jeg aldrig har truffet nogen med hvem jeg saa fuldkommen stemmer
overens i visse videnskabelige grundbetragtninger, som vel ogsaa har været aarsaken
til hans høist venskabelige Benehmen mot mig under mit ophold i Berlin. S. har bl. a.
gjort direkte laan fra Benekes to skrifter: Lehrbuch der Logik als Kunstlehre des
Denkens, Berlin 1832 og fremfor alt: Kant und die philosopliische Aufgabe unserer
Zeit fia samme aar. Beneke staar i den tyske filosofis historie som den merkeligste
motstander mot hegelianismen og hele den aprioriske fornuftfilosofi. Vi har i
Schweigaard en interessant norsk paralel til den tyske aandsbrytning som førte til at man
fridde tænkningen ut av Hegels romantiske spekulation. Den danske retslærde, Frantz
Dahl, hvis mange kritiske bidrag til retsfilosofien jeg er lei over at ha overset, har, som
jeg nu faar vite, allerede i 1903 vist til sandsynligheten av et nært forhold mellem S.
og Beneke og understreket at det burde undersøkes nærmere. Se Ugeskrift for
reisvæsen 1903, s. 94. Se ogsaa Jens Himmelstrup i „Edda" 1918, 2: Er ungdomsarbeide
av A. M. Schweigaard.
1 Schweigaard liker i det hele, naar han diskuterer, at føre stridsspørsmaalet tilbake paa
rent principielt filosofiske synsmaater. Se eksempelvis hans polemik mot Vibe i Den
Constitutionelle 1837 No. 16, 53 og 54.
2 Foreligger i norsk oversættelse av Arne Løchen i Oskar Jæger og Fredrik Stangs
A. M. Schweigaards ungdomsarbeider, Kristiania 1904 s. 239 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
