Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 4. Monrad og hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 H.-F. Kl.
værelsen tanke I naturen og i livet, i de ytre fænomener og historiens
verden kommer idéen til aabenbaring, men paa de enkelte omraader i
ulike fuldkommenhet. Den høieste jordiske form for idéen har vi i
mennesket, som gjennem sit væsen, sin personlighet danner overgangen fra
det endelige til det absolute. Mest fuldkomment uttrykker idéens
virkelighet sig i vor aand gjennem troen, nemlig gjennem troen paa en
personlighet, paa gud. Ut fra en mystisk-panteistisk tankegang lærer M.
at det er opgaven for den menneskelige fornuft at la sig gripe av den
guddommelige og paa den maate at utpønske det i og for sig fornuftige.
Veien er her anvist gjennem de dype mystiske lærdommer i
kristendommen.
Monrad møtes med Treschow i det, at begge byr paa en slags
filosoferende teologi, en religiøs metafysik, som skal uttrykke tilværelsens maal
og mening. Men det er ogsaa eneste likhetspunkt mellem de mest
repræsentative tænkere fra iste og 2den periode i filosofiens historie
herhjemme, og det er forstaaelig at Monrad i sin omtale av Treschow som
filosof (Illustreret Nyhedsblad for 1861) ikke kan gi ham synderlig ros.
I metoden for at faa frem lærdommene inden filosofiens enkelte
discipliner gik de to filosofer hver til sin kant. Treschow vilde ikke godta
anden læremester end erfaringen. Monrad satte apriorisk tænkning i
høi-sætet. Mens den første var en utpræget frittænkende og liberalt følende
mand, er billedet av Monrads personlighet unegtelig kjendemerket av de
mange fordommer han hyldet. Med alt dette opfattet Monrad sig selv
som en visdommens yppersteprest og en aandens ridder. Til oplysningens
sak næret han paa sit vis uskrømtet kjærlighet. Han blev ikke træt av
at lægge sit ord ind i tidens strid herhjemme. Paa mere end ett omraade
var han en mand med omfattende dannelse og dyptgaaende kundskaper.
Han er en god kjender av klassiciteten og leverer smaa bidrag til studiet
av den græske filosofi. Ikke liten opmerksomhet skjænket han
kunstfilosofien.
Fra 70-aarene omtrent utfolder han en viss produktivitet. De første
bidrag til en filosofisk litteratur i landet kommer, naar vi ser bort fra de
par norske arbeider av Treschow, fra Monrads haand. Støtet blev git med
en dansk filosofs virksomhet. Første mere betydelige arbeide er — naar
man endnu ikke regner de 12 forelæsninger som Monrad gav ut i trykken
i 1859 (Om det skjønne) — hans skrift fra 1869: En episode under for-
1 Sammenlign M.s ord i hans filosofiske testament- fra aar 1896, avh. i Vidensk.selskapet:
Blik ud i filosofiens fremtid. „Netop tanken, idéen, først og sidst den sande
guddommelige tanke ... er tilværelsens sande midtpunkt likesom ogsaa dens utgang og
maal."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
