Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 5. Hegelianismens og den spekulative tænknings enevælde ved universitetet til aar 1900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
245
at stille den i lys av hegelske læresætninger, og med synlig glæde kan
han peke paa at ha gjort det dialektiske kunststykke i sin avhandling, at vise
at bostrømianismen, uten selv at vite om det, adlyder den spekulative logiks
lover. I samhøve med Monrads og Lyngs opfatning av filosofien som et
slags høiere teologi drøftet han problemet om religion og kundskap i nogen
urovækkende forelæsninger han holdt i 1879 over emnet: Hvorvidt kan
en sand religiøs livsanskuelse forbindes med den moderne videnskaps
resultater? Bedst lærer man Dons’ filosofiske tanke-art at kjende i en
fremstilling han har git av positivismen i Nyt norsk tidsskrift iste og 2det
bind. Det er ham om at gjøre at man skal opfatte retningen ret. Han
fremhæver som dens hovedkjendemerke, at den vil stænge ute al
metafysik og indskrænke tankens arbeide til at behandle kjendsgjerninger og
iøvrig at vise hvad for sætninger man kan føre frem om forholdet mellem
visse iagttagne kjendsgjerninger. Avhandlingen hos Dons har fortjeneste
av at gi som et gløtt ut til den videnskabelige verden og dens filosofiske
liv utenom Norge. Han er opmerksom paa at flere av de fremtrædende
tænkere i nyere tid ogsaa er fagmænd i videnskapen (eksempler i Fechner,
Lotze, Wundt), og at de positive videnskaper avslutter sig systematisk
med spekulationer (eksempler: teorien hos Laplace, darwinismen,
haeckeli-anismen). Auguste Comte og positivismen har git støtet til en
gjen-forsoning mellem videnskap og tænkning, det anerkjender Dons uten
omsvøp. Læren gir, sier han, et frugtbart utgangspunkt for en virkelig
psykologi og for en erkjendelseslære som bygger paa psykologien; den vil
kunne fremme opdragelsen, utføre et stort samarbeide mellem
videnska-pene og læge de politiske og sociale saar for menneskeheten. Efter dette
var det vel intet likere at gjøre end med Dons at gaa over til
positivismen? Se det vilde nu være at ta for braat paa saken. Hverken hylder
han selv læren, og heller ikke kan hans fremstilling av den siges at hjælpe
læseren til en mere reel forstaaelse av det denne retning skjulte i sit skjød.
Dertil stod han nu engang med sin tænkning altfor langt borte fra den
verden der kravet paa eksakt videnskapelighet er avgjørende1. Dons
samstemmer med positivismen i at vise bort tanken paa at »tingen i sig«
skulde være nogen virkelig problemgjenstand. Han har indset at det at
gjøre noget utænkelig til bakgrund for tilværet, vilde gjøre al empiri
umulig. Det maa altsaa, skal man bli klok paa tilværet, en ny
1 Iblandt er Dons med sine forestillinger mere i slegt med Plato end med Darwin eller
Auguste Comte. Etsteds sier han (1. c. bd. 2, s. 174 note): Avklædt mytens form turde
dog tanken om jorden som en primær organisme indeholde mere sandhet end en geolog
i første øieblik kunde være villig til at indrømme. Jeg skulde tro „en geolog" vil ha
andre tanker om begrepet: primær organisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
