Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 6. Motslag og kritik - 7. Den liberale nationale politik i Norge og den filosofiske nyorientering i samtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
anathon aall.
H.-F. Kl.
kræfter i landet. I det som nu kommer, skal det nærmere bli gjort rede
for denne paastand.
7. Den liberale nationale politik i Norge og den
filosofiske nyorientering i samtiden.
Mellem de merke punkter i historien er de tilfælder da en bestemt
teoretisk tænkning gjør den tjeneste at holde mere eller mindre
brøstfældige foreteelser og indretninger oppe, saa de ikke synker i grus. Det
hegelske tankesystem har i saa henseende ikke litet paa skyldbrettet. Det
som var reaktionært i samtiden, fandt en naturlig forbundsfælle i
hegelianismen i Norge, der retningen var uten nogen venstre linje og derfor
nærmest øvet en galvaniserende virksomhet paa det bestaaende. Det som
er, er godt. Slik var tankegangen. Et moment i det gode er tilmed det
forkjerte, det som kom paa tvers av god skik og orden. Hvor meget
mere trygt forankret i det absolute system maatte det være som bygget
samfundet fast, det som gjorde det mulig for menneskene at
realisere den objektive aand, sedeligheten! Konservatismen inden
hegelianismen fik et meget naturlig uttryk i den politiske tænkemaate hos dens
tilhængere. 1 Norge blev dette skjæbnesvangert ikke mindst av én grund.
De historiske forhold førte her konservatismen i en viss motsætning til
den særlig nationalistiske følelse. Og det fik ikke saa litet at si. Det var
i Norge kræfter som bygget op et reformverk med mægtig betydning for
landets historie. Motstand blev forberedt mot det politiske og sociale
styresæt og livsforhold. Foregangsmændene for det nye system maatte
føie sig i motsætnings-, ja i kampstilling ogsaa til den raadende
universi-tetsfilosofi, som paa sin maate gav det konservative parti en teoretisk
rygrad; de maatte vende synet mot andre strømninger i tænkningens
verden. I filosofiens historie i Norge kommer paa den maaten ogsaa den
politiske utvikling til at faa noget at si. Her griper imidlertid mange
faktorer over i hverandre. Det vilde være et historisk feilsyn at ta den politiske
liberalisme og det nationale frigjøringsarbeide for identisk med den
fremskridtsvenlige reformbevægelse i sin almindelighet. Og likevel knyttes
traadene her paa en maate som gir den politiske historie i Norge en
særegen betydning i vor sammenhæng.
Den politiske historie for Norge er for størsteparten av den tid landet
har hat et eget videnskabelig liv inden sin midte, nemlig fra aarene 1814
—1905, karakterisert ved foreningen mellem Norge og Sverige. En stor
del av det indrepolitiske arbeide har paa en eller anden maate sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
