Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 8. Principielle brytninger og deres filosofiske perspektiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
anathon aall.
H.-F. Kl.
dragendet til at forkastes, idet de ansaa det »betænkelig om staten skulde
understøtte og med sin anerkjendelse stemple en virksomhet som ialfald
tildels formenes at staa i motsætning til de inden nationen herskende
moralske og religiøse begreper«. Forslaget faldt gang paa gang igjennem i
stortinget. De grunder som var blit fremholdt av komitémajoriteten, fik
overtaket. Dens synsmaater fandt talsmænd ogsaa inden stortingets
liberale parti, og de deltes av venstreregjeringen.
Længer var man ikke kommet inden venstre, end at man lot en av sine
egne svi for den kritik han hadde øvet uten frygt, og for den moral han
hadde forkyndt uten daddel, bare fordi hans virksomhet paa disse omraader
formentes ialfald tildels at staa i strid med den konservative opfatning.
Og likevel er denne stemmegiving i stortinget historisk set jevngod med
en aandelig misvisning. Den sande ret paa venstrenavnet og en
velgrundet tro paa at være bærere av fremtidens venstreprincipper kunde
de hævde for sig som gjorde front imot det aandelige bakstræv. Ernst
Sars, som saa spørsmaalet om denne digtergage i hele dets principielle
betydning, kunde derfor allerede i 1885 slaa paa, at denne seier for
ob-skurantismen kunde bli kostbar for dem som vandt den Just inden
rækken av venstre modnedes mænd som satte op tankefrihet og
aands-fremskridt som avgjørende idealer baade for egen utvikling og for folkets
opdragelse. Denne flok av utvalgte var i førstningen kanske ikke ret
stor. Dens debut i det offentlige blev jo et nederlag. Men dens vekst
stod under samme historiske lov som al fremskridtets sak, og det kan nu
og da spores at selve navnet liberal og venstre førte nye aandsbrødre til
den. Et navn kan misbrukes og lede vildt, men det kan ogsaa i bruken
av det ligge noget som virker forpligtende. Venstrepartiet var døpt under
strid. Og striden var i sin grund en kamp for eller mot autoriteter.
Den autoritet som striden tok benest sigte paa, var jo de raadende
unionelle og bureaukratiske indretninger; men like med det samme blev
kongemagten ved en i Norge helt naturlig association drat ind med i
motsæt-ningsforholdet, og det skulde ikke dryge længe før autoriteter paa andre
omraader gjorde følge og kom ind under samme spørsmaal; dels fordi det
hos individene sker en naturlig tanke- og følelsesoverføring efter loven
om analogien, men dels ogsaa fordi den ene autoritet uvilkaarlig søker og
gir støtte til den andre. I Norge har det instinktivt dannet sig en viss
samføling, en stille forstaaelse mellem politisk konservatisme, kirkelig
ortodoksi og systemdannende spekulation. Princippet om tankefrihet og
videnskabelig fremskridt blev godtat eller fornegtet alt efter den holdning man
1 Nyt Tidsskrift 1885 s. 331.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
