Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 11. Henrik Ibsen, en norsk filosof - b. Paavirkning av G. Brandes og Søren Kierkegaard - c. Filosofiske hovedtræk. Moralpsykologiske iagttagelser og etiske synsmaater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 anathOn aall.
H.-F. Kl.
oversees at det er kjendelig forskjel paa individualismen i den danske og
i den norske form. Noget har det gjort til saken, at Kierkegaard var og blev
den lærde, akademisk ræsonnerende forfatter mens Ibsen var digter og
bare digter; fremdeles at Kierkegaard skrev ut fra en teologs livsskjæbne
mens Ibsen stod personlig utenfor den religiøse strid i sit land. Men
ogsaa andre momenter vil ha gjort sit til at gi den norske individualisme,
slik som den kommer frem hos Ibsen, en anden farvetone end den danske.
Tildels vil forskjellen maatte forstaaes ut fra sociale og politiske tilstander
i de to land. I Danmark levde man under mere avklarnede forhold,
styret var der paa faste hænder, mens Norge var et land som skulde ta
fat paa nyt og saaledes maatte egge individualiteten til mangesidig
fore-tagsomhet. Karakteristisk for individualismen hos Kierkegaard er dens
logisk avslepne form, den melankolsk resignerte følelse som den forkyndes
med. I Norge blir individualismen i Ibsens fremføring de dristige
for-maals, de radikale princippers fuldtonende budskap1.
c. Filosofiske hovedtræk. Moralpsykologiske iagttagelser og
etiske synsmaater.
Den historiske sammenhæng mellem Ibsen og Kierkegaard er bare en
enkelt side av vort problem. Hovedspørsmaalet gjælder Ibsens filosofi i
sin helhet. Det indhold det dreier sig om, maa skrælles ut av digterens
dramaer eller hentes frem av hans optegnelser, digter, taler og brev.
Opgaven er ikke helt enkel. Men det kan lønne sig at gjøre arbeidet:
Ibsenlæseren vil faa sammen alt i alt en ikke liten sum av moralpsykologiske
iagttagelser og etiske synsmaater i en mægtig og original opfatning. Som
særlig merkelige punkter kan fremhæves: Den maate Ibsen skildrer
forskjellen paa mellem det at opfatte idealene intellektuelt og det at gjøre
fyldest for dem i gjerning; kampen mellem begjæret efter lykke og den
ufri tvangsfølelse av visse godkjendte lover; det overtak samvittighetens
røst har over følelseslivet; ansvarsfølelsens etik og psykologi, skildret i
nærsagt alle dramaer hos Ibsen fra »Catilina« til »Naar vi døde vaagner«.
1 Se om dette punkt min bok om Ibsen s. 51 ff. Dog maa det gjøres noget fradrag i
den ovengivne karakteristik, idet hensyn blir tat til romantikkens indflydelse baade p^a
Kierkegaard og Ibsen. Begge er præget av den eiendommelige romant ske tilbøielighet
at ta tingene for sig ikke slik som de blir direkte ført frem av den likefremme
objektive virkelighet, men først efterat de har faat farve av den subjektive refleksion. For
begge er det karakteristisk at erindringsbillederne saa let trænger de levende billeder
tilside. Kierkegaard klager over at det gaar ham saa. Og Ibsen har det i førstningen
helt paa samme maate som digter. Henrik Ibsen als Dichter und Denker s. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
