Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 11. Henrik Ibsen, en norsk filosof - c. Filosofiske hovedtræk. Moralpsykologiske iagttagelser og etiske synsmaater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
tilende. Ibsens stykker er dramaer om personligheter, om
menneskeindividualiteter, for smaa for sine opgaver eller for store for sine motstandere,
i ensomhet eller trykket av andre, i kamp eller paa flugt, men alle
avspeilet i en eller anden fremstaaende idé.
Hvorledes Ibsens individualistiske filosofi aabenbarer sig i hans enkelte
værker, er allerede for en del drøftet i sammenhæng med spørsmaalet om
hans forhold til tidens videnskabelige tænkning, og der det var tale om
berøringen med Søren Kierkegaard. Men væsentlig er endnu at si for at
gi et helt billede av det han historisk har ydet til individualismen.
Episoden med Georg Brandes, slik som den avtegner sig i Ibsens
brev til den danske kritiker, viser os vor norske digter ifærd med at
bytte om de nationale myntsorter med mere verdensprægede værdier paa
aandens marked. Kierkegaard-idealismen glir som en skygge ut av Ibsens
fantasi. Det litterære dokument for omslaget i Ibsens sjæl er »Keiser og
Galilæer«. Det var et krafttak, som blev fulgt av 4 hvileaar. Saa kom i
1877 Samfundets støtter. Med det aapner digteren rækken av de
verker som gaar like løs paa socialproblemer. Det personlige livs verden
viser to typer av eksistens: Individet og samfundet. De har hver sine
særegne midler at leve av. Det som det ene vil, kommer ofte paa tvers
av det som det andre interesserer sig for. Individet har ikke andet end
sin vilje, sin overbevisning at støtte sig til. Samfundet derimot har
organisert sig, har en historie som kræver hensyn, og tjenere som verner
om dets magt. I det ytre set er derfor samfundet den sterkere. Men
bak individet reiser sig en størrelse som gir den enkelte løfte om seier:
Idéen, følelsen for ret, troen paa sandhet. »Samfundets støtter« er et
drama om den strid menneskepersonligheten har at staa i for at være sig
selv og føre sit liv uten at skjele bort til samfundsvedtægter eller til massens
krav. Mot de uædle samfundshensyn reiser sig enkeltmenneskets
moral-bevissthet med seirende magt. Løsningen sker i »Samfundets støtter« i
borgerlig aand. Ibsen staar endnu for saavidt paa gammel grund. Men
længe skulde det ikke bli paa den maaten; digteren bryter overtvert og
gir os verker deri han lar individet staa i aapen kamp med
samfundsmagt og samfundssyn. Digterens kritik kjender ingen skaansel længer.
Hans individualisme blir revolutionær. Begyndelsen sker med »Et
Dukkehjem« 1879.
Kvinden blir ført frem paa kamppladsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
