Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 15. Norske eksperimentalpsykologiske og psykofysiologiske studier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 anathon aall. H.-F. Kl.
mistiske dyrekultus — Ogsaa andre bidrag har W. git til historien om
princippene for menneskelig samfund og menneskelig samliv. Saaledes i
Den menneskelige gonochorisme og den historiske videnskap. Vid.selsk.s
Skr. 1913, matem.-naturv. kl. no. 12.
I den senere tid har flere yngre norske vendt sig til studiet av
psykologi efter de eksperimentelle metoder. Endel av de arbeider det her blir
tale om, er fremgaat av det psykologiske institut som blev oprettet i Norge
i 19092. Under veiledning av G. E. Müller har Peter Collett 1914
forfattet en kort avhandling over Gedächtnissversuche mit in verschiedenen
Entfernungen erscheinenden sinnlosen Silben. Uten at emnet frembyr
særlig frugtbare tilknytningspunkter for psykologiske analyser peker det
dog hen paa en merkelig relation mellem rumforhold og almindelig
objektindhold i bevissthetslivet. Metodisk oplysende er en liten undersøkelse av
Th. Grüner Hegge over det saakaldte Sternske utsagnsproblem (paa grundlag
av et enkelt eksperiment, gjenoptat i Norge), tr3’kt i Zeitschr. f. angew.
Psychologie bd. 6: Zur Frage der Bewertung von Aussagen bei
Bild-versuchen. I flere aar har Gr. H. været optat med at utgranske
eksperimentelt et norsk tilfælde av en usedvanlig hukommelse; den enestaaende evne
vedkommende forsøksperson eier til at merke sig begreper, regnet op i
hundredtal, dels idet vedkommende, en norsk kvindelig student, i sit indre
utkaster synsbilleder av gjenstanden eller av dens skriftbillede, dels idet
hun anvender en særegen logisk arbeidsmaate under indprentningen, er
skikket til at kaste lys over dyptliggende sider av det menneskelige
hu-kommelsesliv i det hele. En foreløbig meddelelse over resultatene av
disse eksperimenter og studier blev git paa den eksperimentalpsykologiske
kongres i Göttingen i 19143. Gotfred Schulz har deltat i diskussionen
om det usikre utsagnsproblem med en ganske utførlig avhandling: Zur
Aussagepsychologie. Prinzipielle Erörterungen im Anschluss an ein zwei-
1 W. har en sterkt skematisk terminologi, og enkelte av hans psykologiske dommer dækker
over det egentlige problem som stikker i saken. I det oven omtalte skrift s. 48 sier
han, at en mængde kjendsgjerninger som er fremdrat av den moderne psykologi, støtter
læren om viljens primat, og han fremhæver den voluntaristiske opfatning, at viljen ikke
alene bestemmer handlinger, men ogsaa følelsesbetoning, vurdering og dommer om
hvad som er hensigtsmæssig og moralsk rigtig. Godt og vel! Men hvad bestemmer
saa igjen viljen? Hvor har den sine røtter? Skal man nævne dem, saa støter man
paa — følelserne (eller følelser og tanker i samvirke). Og saaledes gaar man i ring.
W. viser til underbevisstheten. Den er i det hele den bundløse kjelder man i vore
dager henter op av nærsagt hvad for filosofisk vare man lyster at ha. Men psykologisk
værdi har en saadan henvisning først naar man har analysert denne underbevissthet . . .
Og hvad finder man da ?
2 Se Stort. Prop. nr. 1 Hovedpost 5 1909 s. 45 fg.
3 Paa vegne av Grüner Hegge A. Aall, Zur Erforschung der Einptägung und
Reproduktion. Auf Grundlage der Analyse eines aussergewöhnlichen Gedächtnisses. Bericht
über den VI Kongress für exp. Psychologie, Teil 1 s. 7 fl’. 1914.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
