Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 16. Pædagogisk filosofi og psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 anathon aall. H.-F. Kl.
strækkelig der de mere indviklede tilganger skal karakteriseres (eksempel
s. 17 om sansebilæte, og paa samme maate det korte stykke om den
logiske virksomhet s. 87 ff.). løvrig utmerker særlig første del av boken
sig ved at gi stoffet i god orden og ved de mange folkelige greie eksempler
som blir ført frem. I den hoveddel som er overskrevet Vaart kjensleliv,
blir de faste og skiftende sider ved følelseslivet, den ulike fordypning i
føleemnet fremstillet meget godt. Ogsaa her blir læsningen gjort tiltalende
og emnet gjort tydelig ved eksempler fra dagliglivets forhold. Paa den
andre side saknes en skarpere avgrænsning av de forskjellige virksomheter
inden bevisstheten (eksempel refleksrørelse og instinkt). Boken røber paa
samme tid agtelse for de nyere videnskabelige metoder og en harmonisk,
vel avveiet stemning overfor de mange livsspørsmaal som naturlig melder
sig i sammenhæng med tanken paa sjælelivet. Tildels gir den mere
pædagogiske retledninger for læseren end den fremstiller kundskaper eller
drøfter problemer, slik som man med rette vilde ha ventet, dreiet det sig
om en videnskabelig lærebok i strengere mening. — I 1904 offentliggjorde
Einar Aas et arbeide: Pædagogisk statistisk undersøkelse over 11 000
skolebørn i alderen 7—14 aar m. h. t. tænkning, vilje og forhold. Med
indledning og bemerkninger over tænkningens og viljens psykologi. Det
psykologiske arbeidsapparat er skildret med flid, men ikke tilstrækkelig
kontrollert paa de mest fremskredne granskninger om emnet. Forf. hadde
sendt ut skemaer til utfylding av klasseforstandere rundt om i norske
folkeskoler og utarbeidet paa grundlag av oplysninger som kom ind paa den
maate, en statistik over deres intellektuelle og moralske niveau. Men stoffet
er behandlet altfor summarisk; maalestokken maa vælges paa grundlag
aven rigtig opfattet karakteristik. Et synspunkt som det: begavet med hensyn
til flid og god vilje er ikke godt brukbart. Saa betydningsfuld som den
opgave er at faa rede paa natur og begavelse hos gutter og piker i de
ulike aldre, saa er kravet til metoden her meget strengt, skal den hele
undersøkelse ikke løpe ut i usikre resultater. — Et mere avgrænset maal
satte Otto Grenness sig med sin: Sundhedsstatistik for norske folkeskoler
1911. Paa grundlag av et vældig materiale, indsamlet fra hele landet, har
forf. for tiden ved slutningen av 19. aarh. skildret de tilstander ved
folkeskolen som gir de naturlige vilkaar for sundhet og for et frugtbart
legemligsjælelig utbytte av skolens gjerning. Det strengt metodisk utførte arbeide
tar jo væsentlig sigte paa almindelige spørsmaal for skolen; men forf.
finder i sit verk ogsaa leilighet til at gjøre psykologiske synspunkter
gjældende1. I 1912 gav Th. Parr ut skriftet: Følelsesbetoningens intellektu-
1 Smlgn. ogsaa av s. forf. Beobachtungen und MeSsungen über Heftlage u. Heftgrösse,
Intern. Archiv für Schulhygiene 1913.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
