Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 18. Kundskapsteoretisk og æstetisk idealisme, teorier om livets historie og tilværelsens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
som man har faat ved den nyere tids eksperimentalpsykologiske
undersøkelser om tænkningen. E. tar fat med at diskutere arbeider av Marbe,
Ziehen, Bühler, Külpe, Watt, Ach, Messer; ogsaa om en række andre
psykologer er det tale. Hvorfor er ikke Koffka (Zur Analyse der
Vor-stellungen und ihrer Gesetze 1912) tat med? Ebbingbaus-Dürr,
Grund-züge der Psychologie kunde man ventet E. uttrykkelig hadde nævnt1.
Referatet av de eksperimentelle arbeider er rigtig og klart (et par
smaa-feil, som paa s. 25, kan oversees); problemutviklingen blir fremstillet
forstandig; noget særlig orientert paa dette omraade av videnskapen er
forfatteren dog ikke. De eksperimentelle foranstaltninger hvorved tænkningen
i sidste tid er blit undersøkt, er ikke bare, som E. sier (s. 9), et
kontrolmiddel for den erfaringsmæssige selviagttagelse; de aapner ny adgang
for tænkningsstudiet der som veien til selviagttagelse ellers var vanskelig
at finde, for ikke at si stængt. Forf. har ikke den rette forestilling om det
historiske forhold ved det eksperimentalpsykologiske arbeide og om arten i
dette arbeide. I det hele indløper det her endel misforstaaelser og
unøi-agtigheter 2.
Prototypen for virkelig tænkning er dommen. Med rette hævder E. med
Messer at ikke enhver associativ forening av to tanker, ikke enhver
sammenfatning av to forestillinger er en dom. Først naar noget er villet eller ment som
1 Se de første blader i den forøvrig selvstændige diskussion hos Eriksen og Dürr s. 263
ff.; videre E. s. 59 fg., 223 ff. og Dürr s. 281 ff, 277 ff. E. s. ic6 og Dürr s. 282 fg.
2 S. 23 taler E. om spændingsfornemmelser og bevægelsesforestillingen som overveiende
fysiologiske momenter. Men ingen psykologi lærer at nogensomhelst forestilling hører
til de fysiologiske momenter, hverken overveiende eller overhoved. Før den
eksperi-menta’psykologiske undersøkelse av tænkningen kom, sier E. s. 23, hadde
eksperimentalpsykologien næsten utelukkende undersøkt forholdet mellem sansepaavirkning og
uvilkaarlig reaktion og var saaledes hovedsagelig begrænset til fornemmelsernes
omraade (forf. kjender bare betingede undtagelser, eksempelvis ved opmerksomheten).
Men før Würzburger-skolen i de første aar av 20. aarh. tok til at undersøke tankelivet
eksperimentelt, blev hukommelseslivet undersøkt efter eksp. metoder av Ebbinghaus,
G. E. Müller o. a., følelseslivet av A. Lehmann, øvelsens virkninger av Kraepelin og
hans skole, hvortil kom eksperimentalstudier om flere former av associationspsykologien,
om indstilling, om hemninger osv. Og hele den moderne utsagnspsykologi utvikler sig
fra tidligere begyndelser uavhængig; av eksperimentene om tænkningen. — Gjengivingen
hos E. s. 140 fg. av et sted hos James, Principles of psychology I s. 265 er
ufuldstændig, og polemikken sker ut fra en misopfatning av det James uttaler. Det dreier
sig om det psykologiske forhold mellem ord og de tanker som er ment. Og James har
netop villet peke paa hvor meget de hvilende momenter betyr som ved en dynamisk,
og ikke en ren statisk, bruk av ordet blir kaldt frem i bevisstheten, og som just laaner
dette ord et — alt efter sammenhængen — skiftende indhold. Standpunktet blir derfor
det motsatte til det som E. fastslaar saaledes s. 143: Naar en sanselig forestilling i vor
bevissthet har mening, da skyldes dette ikke selve sanseindholdet, men en ikke-sanselig
viden. Det naturlige psykologiske spor gaar bent i omvendt retning av det E. her
paastaar. Meningen fremkommer ved at det direkte oplevede sanseemne knyttes
sammen med en rigdom av andre reproducerte forestillinger, og disse utfyldende
reproduktioner hænger med talløse traader sammen med vort tidligere sansningsliv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
