Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 18. Kundskapsteoretisk og æstetisk idealisme, teorier om livets historie og tilværelsens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 anathon aall. H.-F. Kl.
navn —: paa livsvidenskapen1. Denne vil maatte føre til forstaaelse
av at det gives en kulturhistorisk fremgangslov, som kan kaldes den
voksende gjenhjælps lov. Det kan ikke skjules at her er sterke metodiske
vanskeligheter. Det som vandt paa et slikt samarbeide, var
kulturviden-skapen. Jo mere den kan assimilere av biologisk, desto bedre. Et andet
spørsmaal er det om biologien kan bevare sin eksakthet under metodisk
kompagniskap med kulturgranskningen, som vil maatte operere med flere
usikre variabler. Idéen blir utført av C. som en særlig anvendelse av
utviklingstanken, som ifølge C. i vor tid maa lægges til grund for enhver
rationel verdensopfatning2. I Collins kulturskildringer i det hele kommer
sterkt frem det nyskapende arbeide, de positivt idealistiske drifter, som
holder tilværelsen paa jorden ung og sterk3. Collins tænkning er utgaat
av en dyp opfatning av livsværdierne og hviler paa solide kundskaper om
verdenslitteraturen, ikke mindst den klassiske. Hans idéer om en historiens
lov i folkenes indre kulturbevissthet nedigjennem tidene er et originalt
forsøk paa at hævde utviklingslæren i en ny form. Men synsmaaterne blir
hos ham behandlet mere intuitivt end argumenterende; en diskussion om
det rigtige i hans slegtslivsfilosofi vil derfor væsentlig maatte falde utenfor
rammen av filosofi i begrepets strengere mening.
Til samme type av mere populært ræsonnerende livsfilosofi, men
dennegang uten det pædagogiske element som særkjender Collins tænkning,
hører et arbeide av Sigurd Ibsen, Menneskelig kvintessens 1911. Det er
flere mindre arbeider, stillet under en fælles synsvinkel. Bokens
teoretiske grundsyn er git med første stykke. Forf. vil godtgjøre at ikke bare
vor livsanskuelse er et produkt av vore menneskelige erfaringer, men at
ogsaa vor verdensanskuelse efter sin grundtendens er stemplet av tanken
1 Det er her en interessant paralel til tanker hos den norske utviklingsfilosof N.
Treschow. Se hans avh. i det danske Vidselsk.s Skrifter 5te bd. 1807 og 1808: Om
men-neskeslegtens udartning s. 135: Hvad der grunder sig paa naturen selv, befordrer
ogsaa dens øiemed: hvad der hænger af omstændigheder, nøder den til omveie, der
ofte fører os længere tilbage. Dette kan oplysning og sand kultur bedst afvende. S. 137 fg.:
Kun en liden del af menneskets historie er tilstrækkelig bekjendt. I den bekjendte
selv er de omstændigheder mindst oplyste, som i hensyn til menneskets stigen og falden
var nødvendig at vide.
2 Interessant er forf.s forsøk (s. 82, 112, 117 fg., 189 ff,) paa at hævde for Darwin en
viss kristelig ny-stoicisme med en teori om naturen som andet navn for
guddomsmagten. At Darwin med sin rent biologiske teori om natural selection skulde hat
ringeste sidetanke paa noget i likhet med ældre eller yngre stoikeres metafysiske lære
om fysis (eller logos, som de ogsaa kaldte samme begrep), synes mig dog tvilsomt. De
steder C. henviser til s. 82, strækker, saavidt jeg kan se, ikke til som bevis.
3 Av andre arbeider av C., deri han utvikler sine livsfilosofiske synsmaater, kan nævnes
Kunsten og moralen 1894. Kampen om kjærlighed og kunst i naturalismens
tidsalder 1913. Det geniale menneske 1914.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
