Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Filosofien i Norge - 18. Kundskapsteoretisk og æstetisk idealisme, teorier om livets historie og tilværelsens maal - 19. Studier om religionsfilosofi og om den moralske, religiøse og medicinske tænknings historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i918. No. i. filosofien i norden. 34I
paa lod og skjæbne for mennesket som den centrale størrelse i tilværet.
Denne opfatning av verdenshelet blir gjennemført med stor konsekvens i
en fremstilling der de forskjellige aandelige erobringer kommer til sin ret,
ialfald forsaavidt det sees hen til den almindelige kulturbevissthet.
Mennesket foler sig efter sin selvopfatning snarest i et slags motsætningsforhold
til alt det andet i tilværet, til alt det som blir sammenfattet under navnet:
natur. En verdensforklaring som vil hente alle sine midler fra de rent
elementære naturprocesser, kommer tilkort; i hvert fald gjengir den ikke den
tilværelse som fylder menneskets sjæl. Forfatteren, som har en akademisk
tiltalende fremstillingsform, er talsmand for en livsvurdering deri alle
dannelsens elementer gjør sig gjældende, om end granskeridealet ikke faar
noget særlig tonetryk. Naar det her ikke egentlig kan være tale om et
strengt filosofisk indlæg, saa er det fordi det er mindre av eksakt
karakteristik og analyse end av diskussion i skriftet. Den moderne
naturopfatning kommer ikke frem med den begrænsning, som naturen nar der den
griper lovmæssig ind i tilværelsessystemet. Forfatteren fegter og strider
mot teorier om naturen, mens det virkelig videnskabelige problem er det
om rette grænser for ’ konkrete fremtoninger av naturvidenskabelig art.
Disse grænser blir let noget miskjendt eller endog helt overset av dem
som med sin fantasi nærmest kredser om rent aandshistoriske emner.
19. Studier om religionsfilosofi og om den moralske,
religiøse og medicinske tænknings historie.
I religionsfilosofien har Johan Daniel Landmark, univ.stip. i 1914,
leveret et verk som i flere punkter gaar dypt i tanken og vidner om ikke
ringe originalitet, mens den systematiske gjennemføring av grundsynet i
det vanskelige spørsmaal nok lar endel tilbake at ønske. Arbeidet, som
kom ut 1908, har titelen: Erkjendelses-teoretisk religionsfilosofi. En
kritiskempirisk undersøkelse av den religiøse erkjendelse. L. vil — anderledes
end Høffding og andre opfatter religionsfilosofiens opgave — ikke nøie sig
med en filosofisk tænkning paa grundlag av det historisk givne
religions-indhold, men som en opgave av normativ art; religionsfilosofien er for L. en
tænkning som kommer fra, bygger paa og fører til religion. Gjennem
religion virkeliggjør sig vor tilværelsesvurdering. Positiv er da den religion som
tilkjender tilværelsen værdi, negativ den som frakjender tilværelsen værdi.
Ved denne definition har forfatteren undgaat at binde sig i sin realanalyse
av religiøse værdier til de historiske fremtoninger i deres forvirrende
mangfoldighet og deres ofte tvilsomme idealitet. Den erkendelsesteoretiske under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
