Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Fjeldlappen paa Flytning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bevogtningen af Rensdyrene.
37
maa blive, hvor den er, til det behager dem at komme tilbage.
Men enten den faar Naadestødet strax eller senere, sker det
ialfald ikke, før Lappen har lettet sit forbitrede Sind ved
en liden Tale til sin Erkefiende. Først efter at have mindet
ham om hans og hans Fædres mange Misgjerninger og
udtømt sit Forraad af Haansord, gjør han Ende paa hans Liv
ved at kaste ham Kniven i Siden eller sende ham en
Kugle fra sin Eifle. At slaa efter Ulvens Hoved med
Skistokken nytter ikke, da den forstaar at parere fortrinligt ved
at modtage Slaget mod Tænderne.
Men ikke alle Hunde ere saa flinke som Muste. Uagtet
al Anstrængelse af Vogterne gaar der derfor ved et
saadant Overfald af en Ulveflok næsten altid flere eller færre
Dyr tabte. Det kan hænde, at Lappen slipper med et
Par Dyr, maaske netop hans største og bedste Kjøreren, men
det kan ogsaa hænde, at han paa en Nat mister 10—20—30,
ja, det kan hænde, at en Fjeldlap om Aftenen har været en
rig Mand, der eiede flere Hundrede Een, men om Morgenen
er en Tigger. Dyrene ere enten ihjelrevne, jagede udover
Fjeldskrænter, forsprængte eller i bedste Tilfælde forjagede
milevidt bort, saa han maa reise omkring og plukke dem
sammen igjen fra andre Hjorder, som de have tyet til,
medmindre Tyve ogsaa gjøre fælles Sag med Ulvene.
Enkelte Aar kan det dog hænde, at Ulven næsten slet
ikke viser sig. Der er „Fred" eller Frihed for Ulven, og
man kan slet ikke undre sig over, at Fjeldlappens høieste og ^
inderligste Ønske er at maatte nyde denne „Fred". Derfor
er „Fred!" hans Hilsen, naar han kommer, og „Fred!" hans
Afskedsønske, naar han gaar. I russisk Lapland fortalte
man, at der paa de Kanter, mærkeligt nok, havde været „Fred"
i hele 10 Aar. Men selv om der i nogen Tid ikke spørges
eller høres noget til Ulven, maa der alligevel stadigt holdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
